Den typiske form for betalingskortsvindel er misbrug på falske – oftest udenlandske – hjemmesider, hvor man lokkes til at handle og ens kortoplysninger efterfølgende misbruges. Det kan også være falske sms’er fra f.eks. pakkefirmaer, der får ofrene til at klikke på et link og efterfølgende godkende en stor betaling. En tredje metode er, at den kriminelle, efter et identitetstyveri, tilmelder ofrenes betalingskort til en app-løsning, f.eks. ApplePay. Der foregår også stadig svindel med fysiske kort, hvor kriminelle lokker betalingskort og koder ud af ofrene og dernæst misbruger kortet, eller hvor kriminelle stjæler ofrenes kort efter at have afluret pinkoden, f.eks. i forbindelse med køb af dagligvarer.

Omfatter særligt sager, hvor offeret overtales til enten selv at overføre penge eller afgiver sine personlige oplysninger (ID, password, MitID brugernavn). Kriminelle kontakter ofre via mail, sms og telefonopkald og foregiver at være en bankrådgiver, politi eller en anden autoritet, så de kan få adgang til kundens netbank.

Omfatter svindelsager, hvor man får frarøvet sine penge af kriminelle, der f.eks. bruger falske profiler på datingsider og udgiver sig for at søge venskab og kærlighed. Undervejs i dialogen får den kriminelle overtalt offeret til at overføre penge til den kriminelle under påskud af f.eks. hospitalsophold.

Dækker over svindelsager, hvor man får frarøvet sine penge af kriminelle, der lokker med lukrative investeringsmuligheder, og på den måde får offeret til at overføre penge til dem.

Dækker over svindelsager, hvor kriminelle ringer eller mailer og udgiver sig for at være en højtplaceret person i kundens virksomhed (f.eks. en leder eller CEO). På den måde narres medarbejderen til at foretage en ”fuldt autoriseret” overførsel fra virksomhedskontoen.

Omfatter svindel, hvor kriminelle fabrikerer vellignende men falske fakturaer, som de ofte sender til mange selskaber samtidig i håbet om, at de økonomiansvarlige i virksomhederne ikke opdager, at det er en falsk faktura. Det omfatter også en form for fakturabedrageri, hvor kriminelle beder om, at fremtidige fakturaer betales til en ny bankkonto, som den kriminelle kontrollerer.