Hvert år opdager bankerne mange forsøg på digital svindel - og hver dag går 500 bankansatte på arbejde for at bekæmpe digital svindel og hjælpe ofrene. Alligevel lykkedes det de kriminelle at svindle danskerne for 54,5 millioner kroner i første halvår af 2023. Det kan ske for os alle. Derfor er det vigtigt, at du bruger din sunde fornuft og kritiske sans. 

Seks typer betalingssvindel, du bør kende til

Bliv klogere på de hyppigste svindelformer - swipe nedenfor

  • Betalingskortsvindel

    Den typiske form for betalingskortsvindel er misbrug på falske – oftest udenlandske – hjemmesider, hvor man lokkes til at handle og ens kortoplysninger efterfølgende misbruges. Det kan også være falske sms’er fra f.eks. pakkefirmaer, der får ofrene til at klikke på et link og efterfølgende godkende en stor betaling. En tredje metode er, at den kriminelle, efter et identitetstyveri, tilmelder ofrenes betalingskort til en app-løsning, f.eks. ApplePay. Der foregår også stadig svindel med fysiske kort, hvor kriminelle lokker betalingskort og koder ud af ofrene og dernæst misbruger kortet, eller hvor kriminelle stjæler ofrenes kort efter at have afluret pinkoden, f.eks. i forbindelse med køb af dagligvarer.

    Læs mere
  • Netbanksvindel

    Omfatter særligt sager, hvor offeret overtales til enten selv at overføre penge eller afgiver sine personlige oplysninger (ID, password, MitID brugernavn). Kriminelle kontakter ofre via mail, sms og telefonopkald og foregiver at være en bankrådgiver, politi eller en anden autoritet, så de kan få adgang til kundens netbank.

    Læs mere
  • Kærlighedssvindel

    Omfatter svindelsager, hvor man får frarøvet sine penge af kriminelle, der f.eks. bruger falske profiler på datingsider og udgiver sig for at søge venskab og kærlighed. Undervejs i dialogen får den kriminelle overtalt offeret til at overføre penge til den kriminelle under påskud af f.eks. hospitalsophold.

    Læs mere
  • Investeringssvindel

    Dækker over svindelsager, hvor man får frarøvet sine penge af kriminelle, der lokker med lukrative investeringsmuligheder, og på den måde får offeret til at overføre penge til dem.

    Læs mere
  • Virksomhedssvindel

    Dækker over svindelsager, hvor kriminelle ringer eller mailer og udgiver sig for at være en højtplaceret person i kundens virksomhed (f.eks. en leder eller CEO). På den måde narres medarbejderen til at foretage en ”fuldt autoriseret” overførsel fra virksomhedskontoen.

    Læs mere
  • Fakturasvindel

    Omfatter svindel, hvor kriminelle fabrikerer vellignende men falske fakturaer, som de ofte sender til mange selskaber samtidig i håbet om, at de økonomiansvarlige i virksomhederne ikke opdager, at det er en falsk faktura. Det omfatter også en form for fakturabedrageri, hvor kriminelle beder om, at fremtidige fakturaer betales til en ny bankkonto, som den kriminelle kontrollerer.

    Læs mere

Hør danskernes egne historier om svindel

Bankernes rolle

Bankerne laver løbende initiativer, der skal bidrage til at forhindre og mindske digital svindel.

Bankerne forebygger og forhindrer digital svindel hver dag

Hver dag går næsten 500 bankansatte på arbejde for at bekæmpe den stigende digitale svindel og hjælpe ofrene. Det er mere end en fordobling på bare fem år. Bankerne har styrket deres indsats for at forebygge og forhindre, at dine penge ender i svindlernes hænder.

Læs mere

Ny Svindel Task Force tager kampen op mod de kriminelle

Den digitale kriminalitet stiger. Derfor har Finans Danmark nedsat en Svindel Task Force. Målet er, at gennemføre en 360 graders analyse af de processer, metoder og it-systemer, der bliver anvendt af de kriminelle. Det handler om at komme et skridt foran i bekæmpelsen af den omfattende kriminalitet. Task Forcen skal gennem hele 2024 arbejde med at finde løsninger.

Læs mere

Fakta om digital svindel

Sikkerdigital

Sikkerdigital.dk har myndighederne i samarbejde med bl.a. Finans Danmark, Forbrugerrådet TÆNK og Det Kriminalpræventive Råd samlet viden om informationssikkerhed. Du bliver klogere på digitale trusler, og får konkrete råd og vejledninger til en mere sikker digital adfærd.

Læs mere

FÅ OPDATERINGER PÅ MAIL

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde