Af Ulrik Nødgaard, adm. direktør, Finans Danmark.
Under overskriften ”Derfor er det nødvendigt med nyt kapitalkrav for udlån til ejendomsselskaber”, skriver nationalbankdirektør og formand for det systemiske risikoråd Christian Kettel Thomsen i Børsen, at der skal indføres nye kapitalkrav for kreditinstitutterne specifikt rettet mod deres udlån til erhvervsejendomssektoren, fordi stigende renter udfordrer især dem.
Jeg er helt enig med Nationalbankdirektøren i, at det er vigtigt at kreditinstitutter og banker er polstret. Det har finanskrisen lært os er vigtigt. Vi er også helt enige om, at en robust banksektor er en forudsætning for en robust økonomi. Men forslaget – endnu en ekstra polstring – er vi ikke enige om. Faktisk mener jeg, det kommer med en stor omkostning for samfundet. Lad mig forklare hvorfor.
Regulering sikrer allerede en robust sektor
Siden finanskrisen er der gennemført rigtig meget regulering. Det er indført en række kapitalbuffere, som betyder, at banker og realkreditinstitutter i dag skal holde mere end dobbelt så meget kapital end tidligere.
Der stilles også hårdere krav til, hvordan man måler på sine risici, og der er væsentligt større krav til, hvordan man arbejder med risiko i banken helt generelt.
Der er også indført en såkaldt tilsynsdiamant. Et tilsynsværktøj, der blandt andet sætter grænser for bankers udlån til ejendomsselskaber. Nationalbankdirektøren skriver, at Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, ESRB ser risici i dette segment. Det er vi helt enige med dem i. Men samme ESRB meldte ud i september i år, at den fælles europæiske stress test netop viser, at europæiske banker er robuste - også overfor de store skift i inflation og renter.
Og når det specifikt handler om ejendomsselskaber, kom der senest i foråret en ny vejledning fra Finanstilsynet om finansiering af udlejningsejendomme og ejendomsprojekter, der betyder, at banker og realkreditinstitutter i praksis tvinges til at kræve en større egenfinansiering, når de låner til ejendomsselskaber.
Listen af tiltag, regulering og krav er altså i forvejen lang. Alt det betyder, at situationen i dag er helt anderledes end under finanskrisen. Frem for alt er det finansielle system langt mere robust end dengang. Og når vi ser specifikt på udviklingen og opførelsen af nye ejendomme, er der sket et markant skifte i, hvem der står bag. I modsætning til situationen dengang er der i dag i højere grad tale om udviklingsprojekter drevet af professionelle aktører som pensionsselskaber med større finansielle muskler.
En ny buffer vil begrænse nybyggeri
I stedet for at sikre samfundet vil en buffer skade det. Det vil den, fordi kapital ikke er gratis. Derfor vil et sådan krav øge omkostninger og gøre det dyrere at låne.
Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen skriver i sit indlæg: ”Det er vigtigt, at institutterne kan bære de tab, der må opstå, uden at begrænse udlånet, da en kreditstramning kan føre til større omkostninger for samfundet. Bankernes tab må ikke blive samfundets tab.”
Problemet er, at den ekstra buffer netop bliver et tab for samfundet. Jeg frygter – og det samme gør i øvrigt også Dansk Industri og Ejendom Danmark – at det kan bremse byggeriet og de boliger, vi har brug for, bliver bygget. Det er desværre konsekvensen, når det bliver dyrere at låne.
Forslaget kommer på et tidspunkt, hvor der allerede er sket en betydelig opbremsning i boligbyggeriet det seneste års tid, blandt andet på grund af det højere renteniveau. Der bliver nu kun påbegyndt halvdelen af det antal etagemeter byggeri, som blev påbegyndt for to år siden.
Der er med andre ord ingen god grund til at indføre nye kapitalkrav for kreditinstitutterne specifikt rettet mod deres udlån til ejendomsselskaber. Tværtimod.