Årsberetning 2017

Sager

Indholdsfortegnelse

FA har i beretningsåret holdt 74 organisationsmøder, hvoraf 69 blev afsluttet forligsmæssigt, mens fem er videreført til faglig voldgift eller til afgørelse ved domstolene.

FA havde begæret ca. halvdelen af organisationsmøderne. Det var typisk sager om flytning eller afskedigelse af en tillidsmandsbeskyttet medarbejder.

De 74 sager spænder bredt: Afskedigelse, flytning af arbejdssted ved omstruktureringer, overenskomstfortolkning, forskelsbehandling, indsigelse mod valg af tillidsmand, ligebehandling, kollektive afskedigelser og bortvisning.

Ydermere er der i beretningsåret afgjort:

  • 4 sager ved faglig voldgift om ligebehandling, deltid, vilkårsændringer og virksomhedsoverdragelse,
  • 1 sag ved privat voldgift om bonus,
  • 2 sager ved de almindelige domstole om fortolkning og bortvisning,
  • 2 sager ved Højesteret om handicap,
  • 4 sager ved Ligebehandlingsnævnet,
  • 1 sag ved Sø- og Handelsretten om rådighedsløn efter det fyldte 65. år. Sagen er anket til Østre Landsret.

Nedenfor gennemgås en række udvalgte sager fra beretningsåret.

Udvalgte sager

Principiel sag om bonus til finansielle risikotagere

Sagen var rejst af en medarbejder, F, som igennem mange år havde været ansat i en bank, hvor han investerede i værdipapirer. F var udpeget som væsentlig risikotager efter reglerne i lov om finansiel virksomhed (FIL) § 77a og var omfattet af en diskretionær bonusordning, hvorefter bonus blev tildelt, i det omfang medarbejderens og afdelingens resultater gav særligt grundlag for det.

F’s afdeling blev nedlagt, og i den forbindelse blev F afskediget med otte måneders varsel og samtidig fritstillet. F fik efterfølgende meddelelse om, at han ikke ville modtage bonus for fratrædelsesåret, fordi hans afdeling havde genereret et negativt resultat på 50 millioner kr. for det pågældende år.

F, som i en årrække havde modtaget en årlig bonus på gennemsnitligt knap 1,2 mio. kr., krævede dels en bonus på 1,3 mio. kr., dels at hans fratrædelsesgodtgørelse også skulle beregnes af denne bonus. F henviste til funktionærlovens (FUL) § 17a, som sikrer, at en medarbejder, som har ret til bonus, også har ret til forholdsmæssig bonus ved fratræden. Endelig krævede F en godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. F mente nemlig ikke, at det fremgik tilstrækkeligt klart af hans kontrakt, hvordan bonus blev beregnet.

FA gjorde gældende, at F ikke havde krav på bonus efter § FUL 17a. FA anførte for det første, at F’s bonusordning var af diskretionær karakter og kun gav krav på bonus, hvis afdelingen og den pågældende medarbejder havde gjort det særligt godt. Den omstændighed, at F gennem årene havde modtaget betydelige bonusbeløb, var uden betydning, idet FUL § 17a ikke regulerer, om man har krav på bonus, men alene at man har krav på en forholdsmæssig bonus i et fratrædelsesår, hvis man ville have fået bonus, hvis man ikke var fratrådt.

FA anførte for det andet, at en væsentlig risikotager principielt ikke kan tildeles bonus alene ud fra principperne i FUL § 17a, som er forventningsbaseret på grundlag af tidligere bonustildelinger.

Voldgiftsretten gav FA medhold. F havde ikke præsteret en særlig indsats af værdiskabende karakter for banken, og F havde derfor ikke godtgjort, at han havde krav på bonus for det pågældende år. Voldgiftsretten henviste til FIL § 77a. På det grundlag blev banken frifundet for F’s krav på bonus. Endelig var voldgiftsretten enig med FA i, at ansættelsesbevisloven ikke var overtrådt.

Læs meget mere om sagen.

To principielle domme fra Højesteret om handicap efter forskelsbehandlingsloven

Det følger af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle en medarbejder på grund af handicap. Men hvornår har en medarbejder et handicap? Og må man godt afskedige vedkommende alligevel? Det var nogle af de spørgsmål, Højesteret skulle tage stilling til i to sager, hvor FA repræsenterede to forskellige medlemsvirksomheder.

Den første sag drejede sig om en it-virksomhed, som afskedigede en kvindelig medarbejder, der bl.a. led af svimmelhed og synsforstyrrelser efter en kikkertoperation. Hun blev opsagt på grund af sin adfærd og ikke på grund af sit sygefravær. Der blev foretaget forskellige lægeundersøgelser, men efter FA’s opfattelse forelå der på opsigelsestidspunktet ingen diagnose.

Den anden sag drejede sig om en bankmedarbejder, som i august 2013 blev afskediget. Medarbejderen havde haft en langvarig sygeperiode efter en operation og efterfølgende ni måneders deltidssygefravær på grund af træthed. Denne deltidssygemelding blev senere efterfulgt af en fuldtidssygemelding, hvorefter medarbejderen blev opsagt under henvisning til sygefraværet. I denne sag var der udarbejdet en diagnose, men den så banken først efter opsigelsen.

FA tabte begge domme i byretten, hvor virksomhederne blev dømt til at betale godtgørelse. Sagerne blev derfor anket til Østre Landsret. I Østre Landsret vandt FA den første sag, mens den anden sag blev stadfæstet.

Sagerne blev behandlet sammen i Højesteret, som stadfæstede begge domme.

Højesteret udtalte generelt, at det ikke er en betingelse, at der skal foreligge en lægelig diagnose. Om der er tale om et handicap, beror derfor på en samlet vurdering, herunder navnlig på oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner. Det er fortsat medarbejderen, der har bevisbyrden for, at der er tale om et handicap og herunder, at funktionsbegrænsningen er langvarig. Endelig udtalte Højesteret generelt, at det er uden betydning, om medarbejderen er handicappet, hvis opsigelsen udelukkende er begrundet i forhold, som intet havde med handicappet, et eventuelt sygefravær eller andre begrænsninger at gøre.

FA er tilfreds med, at et principielt spørgsmål om fortolkningen af forskelsbehandlingsloven nu er afklaret.

Læs meget mere om sagerne.

Sag fra Ligebehandlingsnævnet om fratrædelsesgodtgørelse efter overenskomsten

Sagen drejede sig om en medarbejder, som blev afskediget fra sin stilling i et pensionsselskab. Afskedigelsen var led i en større afskedigelsesrunde. Medarbejderen, som på fratrædelsestidspunktet var fyldt 65 år, fik i overensstemmelse med undtagelsesbestemmelsen i Standardoverenskomstens § 88 (nu § 87) ikke udbetalt fratrædelsesgodtgørelse. Det mente medarbejderen var aldersdiskrimination og indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at den manglende udbetaling var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod diskrimination på grund af alder, og medarbejderen blev tilkendt en godtgørelse på 250.000 kr.

Det er både FA’s og medlemsvirksomhedens opfattelse, at nævnets afgørelse er forkert. Spørgsmålet bør derfor prøves ved de almindelige domstole.

FA forventer, at Ligebehandlingsnævnet tager skridt til at rejse sag ved domstolene mod FA’s medlemsvirksomhed for at få domstolenes stadfæstelse af nævnets afgørelse. Sker det ikke, vil FA tage initiativ til at få sagen bragt for domstolene.    

Læs meget mere om sagen.

Sag om vilkårsændring – faglig voldgiftssag

FA har fået medhold i en sag om, hvorvidt en ændring af en medarbejders arbejdsopgaver var så væsentlig, at hun kunne betragte sig selv som opsagt og bl.a. kræve fratrædelsesgodtgørelse.

Medarbejderen var finansuddannet og havde arbejdet i flere år i kreditafdelingen. Imidlertid havde hun i en årrække været udpeget som direktør i en række ejendomsselskaber, som virksomheden havde overtaget under finanskrisen. I takt med, at ejendomsmarkedet kom i gang igen, blev ejendommene solgt og selskaberne opløst, og medarbejderen udtrådte derfor som direktør.

Primo 2016 var hun kun direktør i 9 selskaber mod 37 i 2010. Virksomhedens synspunkt var, at stillingen som direktør alene var af formelle/praktiske grunde og ikke reelt udtryk for en direktørstilling. Da virksomheden samtidig havde behov for at tilføre ressourcer til deres controlling-afdeling, blev medarbejderen tilbudt ansættelse dér.

Det ønskede hun imidlertid ikke, og hun valgte at betragte sig som opsagt. Finansforbundet indbragte herefter sagen for faglig voldgift og krævede bl.a. fratrædelsesgodtgørelse.

Her gav opmanden FA og virksomheden medhold i, at der ikke var tale om en væsentlig ændring. Finansforbundet hævede derfor sagen.