Årsberetning 2017

Beretningsåret har været travlt i FA. Året har blandt andet været præget af trepartsforhandlinger om voksen- og efteruddannelse (VEU), et skærpet politisk fokus på arbejdsmiljø og rådgivning af medlemsvirksomhederne om blandt andet ny kompleks lovgivning som GDPR (persondataforordning) og IDD (forsikringsformidling). Også medlemsaktiviteter som kurser og konferencer plus juridiske tvister har fyldt kalenderen. 

I kolonnen til højre kan du læse om de indsatser i beretningsåret, som du synes, er relevante.

Det politiske arbejde

I sit politiske arbejde har FA i beretningsåret først og fremmest prioriteret interessevaretagelsen på Christiansborg og i EU. FA har også prioriteret at bygge alliancer med andre organisationer som eksempelvis FTF, DJØF, DA, Dansk Erhverv og Akademikerne.

Trepartsforhandlinger

I trepartsforhandlingerne om fremtidens VEU-system, som foregik i efteråret 2017, har FA i samarbejde med DJØF og Akademikerne søgt at trække forhandlingerne i en retning, der tilgodeså det videregående VEU.

Det lykkedes på enkelte strækninger. Eksempelvis har regeringen igangsat et arbejde, der skal sikre, at VEU-systemet i højere grad åbner op for folk med en videregående uddannelse. 

Efter trepartsaftalen kom i hus, har FA fortsat det politiske arbejde med at italesætte behovet for et effektivt VEU-system, der favner bredere. Det er nu Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har stafetten på dette område.

Finansuddannelsen

FA har i beretningsåret prioriteret den politiske indsats for at bevare det 2-årige hovedforløb for studenter på finansuddannelsen. Denne indsats er forankret i Det Faglige Udvalg, som i løbet af efteråret 2017 har rejst ønsket om et 2-årigt hovedforløb over for det politiske system. Fagligt Udvalg deltog i december 2017 i en deputation i Undervisningsudvalget.

Formålet med deputationen var først og fremmet at forklare Folketingets partier, hvilke udfordringer finanssektoren står overfor, hvis overgangsordningen ikke bliver forlænget. Formålet var også at få en pejling af dels partiernes position på dette tema og dels undervisningsministerens stillingtagen til udvalgets spørgsmål.

Undervisningsministeren svarede, at hun forstod vores bekymring, men at hun først vil tage stilling til spørgsmålet, når hun drøfter erfaringerne med erhvervsuddannelsesreformen med aftalekredsen i 2019.

FA vil i regi af Fagligt Udvalg fortsætte den konstruktive dialog med Undervisningsministeriet.

Sager

FA har i beretningsåret holdt 74 organisationsmøder, hvoraf 69 blev afsluttet forligsmæssigt, mens fem er videreført til faglig voldgift eller til afgørelse ved domstolene.

FA havde begæret ca. halvdelen af organisationsmøderne. Det var typisk sager om flytning eller afskedigelse af en tillidsmandsbeskyttet medarbejder.

De 74 sager spænder bredt: Afskedigelse, flytning af arbejdssted ved omstruktureringer, overenskomstfortolkning, forskelsbehandling, indsigelse mod valg af tillidsmand, ligebehandling, kollektive afskedigelser og bortvisning.

Ydermere er der i beretningsåret afgjort:

  • 4 sager ved faglig voldgift om ligebehandling, deltid, vilkårsændringer og virksomhedsoverdragelse,
  • 1 sag ved privat voldgift om bonus,
  • 2 sager ved de almindelige domstole om fortolkning og bortvisning,
  • 2 sager ved Højesteret om handicap,
  • 4 sager ved Ligebehandlingsnævnet,
  • 1 sag ved Sø- og Handelsretten om rådighedsløn efter det fyldte 65. år. Sagen er anket til Østre Landsret.

Nedenfor gennemgås en række udvalgte sager fra beretningsåret.

Udvalgte sager

Principiel sag om bonus til finansielle risikotagere

Sagen var rejst af en medarbejder, F, som igennem mange år havde været ansat i en bank, hvor han investerede i værdipapirer. F var udpeget som væsentlig risikotager efter reglerne i lov om finansiel virksomhed (FIL) § 77a og var omfattet af en diskretionær bonusordning, hvorefter bonus blev tildelt, i det omfang medarbejderens og afdelingens resultater gav særligt grundlag for det.

F’s afdeling blev nedlagt, og i den forbindelse blev F afskediget med otte måneders varsel og samtidig fritstillet. F fik efterfølgende meddelelse om, at han ikke ville modtage bonus for fratrædelsesåret, fordi hans afdeling havde genereret et negativt resultat på 50 millioner kr. for det pågældende år.

F, som i en årrække havde modtaget en årlig bonus på gennemsnitligt knap 1,2 mio. kr., krævede dels en bonus på 1,3 mio. kr., dels at hans fratrædelsesgodtgørelse også skulle beregnes af denne bonus. F henviste til funktionærlovens (FUL) § 17a, som sikrer, at en medarbejder, som har ret til bonus, også har ret til forholdsmæssig bonus ved fratræden. Endelig krævede F en godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. F mente nemlig ikke, at det fremgik tilstrækkeligt klart af hans kontrakt, hvordan bonus blev beregnet.

FA gjorde gældende, at F ikke havde krav på bonus efter § FUL 17a. FA anførte for det første, at F’s bonusordning var af diskretionær karakter og kun gav krav på bonus, hvis afdelingen og den pågældende medarbejder havde gjort det særligt godt. Den omstændighed, at F gennem årene havde modtaget betydelige bonusbeløb, var uden betydning, idet FUL § 17a ikke regulerer, om man har krav på bonus, men alene at man har krav på en forholdsmæssig bonus i et fratrædelsesår, hvis man ville have fået bonus, hvis man ikke var fratrådt.

FA anførte for det andet, at en væsentlig risikotager principielt ikke kan tildeles bonus alene ud fra principperne i FUL § 17a, som er forventningsbaseret på grundlag af tidligere bonustildelinger.

Voldgiftsretten gav FA medhold. F havde ikke præsteret en særlig indsats af værdiskabende karakter for banken, og F havde derfor ikke godtgjort, at han havde krav på bonus for det pågældende år. Voldgiftsretten henviste til FIL § 77a. På det grundlag blev banken frifundet for F’s krav på bonus. Endelig var voldgiftsretten enig med FA i, at ansættelsesbevisloven ikke var overtrådt.

Læs meget mere om sagen.

To principielle domme fra Højesteret om handicap efter forskelsbehandlingsloven

Det følger af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle en medarbejder på grund af handicap. Men hvornår har en medarbejder et handicap? Og må man godt afskedige vedkommende alligevel? Det var nogle af de spørgsmål, Højesteret skulle tage stilling til i to sager, hvor FA repræsenterede to forskellige medlemsvirksomheder.

Den første sag drejede sig om en it-virksomhed, som afskedigede en kvindelig medarbejder, der bl.a. led af svimmelhed og synsforstyrrelser efter en kikkertoperation. Hun blev opsagt på grund af sin adfærd og ikke på grund af sit sygefravær. Der blev foretaget forskellige lægeundersøgelser, men efter FA’s opfattelse forelå der på opsigelsestidspunktet ingen diagnose.

Den anden sag drejede sig om en bankmedarbejder, som i august 2013 blev afskediget. Medarbejderen havde haft en langvarig sygeperiode efter en operation og efterfølgende ni måneders deltidssygefravær på grund af træthed. Denne deltidssygemelding blev senere efterfulgt af en fuldtidssygemelding, hvorefter medarbejderen blev opsagt under henvisning til sygefraværet. I denne sag var der udarbejdet en diagnose, men den så banken først efter opsigelsen.

FA tabte begge domme i byretten, hvor virksomhederne blev dømt til at betale godtgørelse. Sagerne blev derfor anket til Østre Landsret. I Østre Landsret vandt FA den første sag, mens den anden sag blev stadfæstet.

Sagerne blev behandlet sammen i Højesteret, som stadfæstede begge domme.

Højesteret udtalte generelt, at det ikke er en betingelse, at der skal foreligge en lægelig diagnose. Om der er tale om et handicap, beror derfor på en samlet vurdering, herunder navnlig på oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner. Det er fortsat medarbejderen, der har bevisbyrden for, at der er tale om et handicap og herunder, at funktionsbegrænsningen er langvarig. Endelig udtalte Højesteret generelt, at det er uden betydning, om medarbejderen er handicappet, hvis opsigelsen udelukkende er begrundet i forhold, som intet havde med handicappet, et eventuelt sygefravær eller andre begrænsninger at gøre.

FA er tilfreds med, at et principielt spørgsmål om fortolkningen af forskelsbehandlingsloven nu er afklaret.

Læs meget mere om sagerne.

Sag fra Ligebehandlingsnævnet om fratrædelsesgodtgørelse efter overenskomsten

Sagen drejede sig om en medarbejder, som blev afskediget fra sin stilling i et pensionsselskab. Afskedigelsen var led i en større afskedigelsesrunde. Medarbejderen, som på fratrædelsestidspunktet var fyldt 65 år, fik i overensstemmelse med undtagelsesbestemmelsen i Standardoverenskomstens § 88 (nu § 87) ikke udbetalt fratrædelsesgodtgørelse. Det mente medarbejderen var aldersdiskrimination og indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at den manglende udbetaling var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod diskrimination på grund af alder, og medarbejderen blev tilkendt en godtgørelse på 250.000 kr.

Det er både FA’s og medlemsvirksomhedens opfattelse, at nævnets afgørelse er forkert. Spørgsmålet bør derfor prøves ved de almindelige domstole.

FA forventer, at Ligebehandlingsnævnet tager skridt til at rejse sag ved domstolene mod FA’s medlemsvirksomhed for at få domstolenes stadfæstelse af nævnets afgørelse. Sker det ikke, vil FA tage initiativ til at få sagen bragt for domstolene.    

Læs meget mere om sagen.

Sag om vilkårsændring – faglig voldgiftssag

FA har fået medhold i en sag om, hvorvidt en ændring af en medarbejders arbejdsopgaver var så væsentlig, at hun kunne betragte sig selv som opsagt og bl.a. kræve fratrædelsesgodtgørelse.

Medarbejderen var finansuddannet og havde arbejdet i flere år i kreditafdelingen. Imidlertid havde hun i en årrække været udpeget som direktør i en række ejendomsselskaber, som virksomheden havde overtaget under finanskrisen. I takt med, at ejendomsmarkedet kom i gang igen, blev ejendommene solgt og selskaberne opløst, og medarbejderen udtrådte derfor som direktør.

Primo 2016 var hun kun direktør i 9 selskaber mod 37 i 2010. Virksomhedens synspunkt var, at stillingen som direktør alene var af formelle/praktiske grunde og ikke reelt udtryk for en direktørstilling. Da virksomheden samtidig havde behov for at tilføre ressourcer til deres controlling-afdeling, blev medarbejderen tilbudt ansættelse dér.

Det ønskede hun imidlertid ikke, og hun valgte at betragte sig som opsagt. Finansforbundet indbragte herefter sagen for faglig voldgift og krævede bl.a. fratrædelsesgodtgørelse.

Her gav opmanden FA og virksomheden medhold i, at der ikke var tale om en væsentlig ændring. Finansforbundet hævede derfor sagen. 

Uddannelse

Den overordnede linje i FA’s uddannelsespolitiske indsats er at styrke sammenhængen mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, for at sikre det bedst mulige match mellem de uddannedes kompetencer og virksomhedernes kompetencebehov.

Det er en linje, som Søren Pind (V) i beretningsåret har fulgt som uddannelses- og forskningsminister, hvor blandt andet erhvervskandidatuddannelser blev genindført. I slutningen af beretningsåret stoppede Søren Pind imidlertid som minister og overlod posten til Tommy Ahlers (V). FA forventer at mødes med den nye uddannelses- og forskningsminister i starten af det kommende beretningsår.

Udvalget for bedre universitetsuddannelser

Udvalget for bedre universitetsuddannelser blev nedsat af regeringen i april 2017 og leverede i marts 2018 sine anbefalinger til regeringen. I alt har udvalget udarbejdet 37 anbefalinger, som regeringen vil følge op på i et udspil. Det er endnu uklart, hvornår udspillet offentliggøres.

FA har i beretningsåret deltaget i en følgegruppe til udvalget og har bidraget til anbefalingerne, der i høj grad imødekommer FA’s ønsker. Konkret vil anbefalingerne, hvis de realiseres, give et større udbud af dimittender og efter- og videreuddannelsesforløb, som matcher erhvervslivets og herunder finanssektorens kompetencebehov.

Læs mere om Udvalget for bedre universitetsuddannelser.

Trepartaftalen om VEU (voksen- og efteruddannelse)

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i oktober 2017 en trepartsaftale om et styrket og mere fleksibelt VEU-system.

FA arbejdede under forhandlingerne for et mere smidigt VEU-system med bedre og mere fleksible muligheder på det videregående område. Det lykkedes på flere områder, eksempelvis giver aftalen udbyderne mulighed for en hurtigere kursusudvikling af videregående VEU. Derudover skal brugen af realkompetencevurderinger på det videregående niveau styrkes, ligesom aftalen betyder en nedsættelse af det VEU-bidrag, virksomhederne betaler pr. ansat i 2017 og 2018.

Fremadrettet bliver VEU-bidraget reguleret ud fra aktivitetsniveauet.

Læs mere om trepartsaftalen.

Erhvervskandidatuddannelser

I slutningen af november 2017 blev det vedtaget, at landets universiteter fra 2018 skal have mulighed for at udbyde erhvervskandidatuddannelser. FA har længe arbejdet for et udbud af erhvervskandidatuddannelser og er derfor meget tilfreds med, at der nu er åbnet op for muligheden.  

Ordningen betyder, at en kandidatuddannelse kan tages på deltid over fire år i stedet for to, samtidig med at den studerende arbejder mindst 25 timer om ugen i en virksomhed. Det er gratis at gennemføre studiet, og de studerende modtager ikke SU. Der er i første omgang tale om en forsøgsordning.

I januar 2018 offentliggjorde ministeriet de erhvervskandidatuddannelser, som universiteterne i første omgang har fået tilladelse til at udbyde. Flere af dem er relevante for finanssektoren. Det drejer sig blandt andet om Business Administration and E-business, jura, cand.merc.aud., datalogi og erhvervsøkonomi.

Læs mere om erhvervskandidatuddannelser.

Arbejdsmarkedet, ny lovgivning

I beretningsåret er der vedtaget flere arbejdsmarkedslove, som har betydning for det finansielle arbejdsmarked.

Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring (L 88)

Lovændringen medfører en justering af dagpengesystemet, som betyder, at systemet bliver mere fleksibelt og bedre kan håndtere nye, skiftende og sammensatte beskæftigelsesformer. Eksempelvis betyder ændringen større vished og forudsigelighed om rettigheder for atypisk beskæftigede.

Der er grundlæggende tale om en justering af dagpengesystemet, så det bedre matcher fremtidens arbejdsmarked. Systemet bliver i højere grad baseret på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.

Loven blev vedtaget i december 2017 og trådte i kraft 1. januar 2018.

Læs mere om lov om arbejdsløshedsforsikring.

Ny ferielov

Loven er en udmøntning af den politiske aftale om, at alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie. Formålet med den nye ferielov er derfor at sikre, at lønmodtagere, herunder også nye på arbejdsmarkedet, har ret til fem ugers årlig betalt ferie i det løbende år. I praksis medfører den nye ferielov, at lønmodtagere optjener og afholder deres ferie over samme periode.

Loven blev vedtaget i januar 2018 og træder i kraft 1. september 2020.

Læs mere om den nye ferielov.

Ændring af barselsloven

Loven har til formål at give fraværsret til fædre og medmødre, hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen. Loven indfører dermed en såkaldt sorgorlov for forældre, der har mistet et barn.

Loven blev vedtaget i januar 2018 og trådte i kraft 1. februar 2018.

Læs mere om ændringen af barselsloven.

Lov om forretningshemmeligheder (L 125)

Lovforslaget har til formål at beskytte arbejdsgivers forretningshemmeligheder og udspringer af et EU-direktiv.

Konkret indeholder loven bl.a. regler om, i hvilke tilfælde erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder udgør henholdsvis en lovlig og en ulovlig handling. Derudover defineres begrebet forretningshemmeligheder.

Loven blev vedtaget i april 2018 og træder i kraft 9. juni 2018.

Læs mere om lov om forretningshemmeligheder.

Arbejdsmarked, arbejdsmiljøområdet

Der har været politiske tiltag på arbejdsmiljøområdet i beretningsåret, som har betydning for FA’s medlemsvirksomheder. 

Ekspertudvalg skal gentænke arbejdsmiljøindsatsen

I 2017 blev effekten af arbejdsmiljøindsatsen, som både det offentlige og virksomhederne bruger store ressourcer på, draget i tvivl.

Det skete, da en midtvejsmåling af de mål, der er sat i 2020-planen ”Nye veje til et bedre arbejdsmiljø” viste, at de fastlagte reduktionsmål inden for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær sandsynligvis ikke kan nås inden 2020.

På den baggrund besluttede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) at nedsætte et særligt ekspertudvalg, som skal gentænke hele arbejdsmiljøindsatsen for at opnå større effekt af ressourcerne. Tidligere minister Pia Gjellerup er formand for udvalget, der tæller fire af arbejdsmarkedets organisationer som medlemmer.

FA forventer, at ekspertudvalgets anbefalinger vil blive offentliggjort i det kommende beretningsår, sandsynligvis i september 2018. FA forventer også, at anbefalingerne primært vil fokusere på en bedre udnyttelse af Arbejdstilsynets ressourcer, mens det i mindre grad vil fokusere på indretning og funktion af partssystemet, som blev reorganiseret 1. januar 2017 med dannelsen af fem branchefællesskaber for arbejdsmiljø (BFA’er).

Læs mere om 2020-planen

Arbejdstilsynets kompetenceområde udvidet

Det fortsatte fokus på et bedre psykisk arbejdsmiljø førte i januar 2018 til et politisk krav om, at Arbejdstilsynet under virksomhedsbesøg skal have mulighed for at tale med enkelte medarbejdere eller grupper af medarbejdere uden ledelsens tilstedeværelse. Der er dermed tale om en udvidelse af Arbejdstilsynets kompetenceområde.

FA har vejledt medlemsvirksomhederne om, hvordan denne form for dataindsamling kan foregå, uden at det sætter virksomhedernes retssikkerhed over styr.

Lovændringen ventes at træde i kraft 1. juli 2018.

Seksuel chikane

I kølvandet på #MeToo har der i beretningsåret været et stort politisk fokus på seksuel chikane.  Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og daværende ligestillingsminister Karen Ellemann (V) har eksempelvis udarbejdet et fælles hyrdebrev til landets virksomheder, der opfordrer til at sætte seksuel chikane på dagsorden på arbejdspladsen.

FA har formidlet hyrdebrevet til sine medlemsvirksomheder. Derudover har FA udarbejdet en række anbefalinger til virksomhederne om, hvordan de kan forebygge seksuel chikane. Anbefalingerne er videreformidlet til virksomhederne via mail og hjemmesiden, fanet.dk.

Regeringen har også flere gange i beretningsåret luftet idéer om at hæve godtgørelserne i sager om seksuel chikane. FA forventer, at der i det kommende beretningsår kommer et konkret forslag fra regeringen om at hæve godtgørelsesniveauet. FA mener ikke, at godtgørelsesniveauet skal forhøjes i disse sager.

Læs hyrdebrevet fra regeringen til virksomhederne.

Nye arbejdsmiljøregler på vej

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) opfordrede i april 2018 borgere, virksomheder og organisationer til at komme med forslag til bedre arbejdsmiljøregler.

Baggrunden er, at der er over 300 regelsæt på området, og at mange virksomheder oplever en del af dem som komplekse, uklare eller ligefrem unødvendige.

FA har hilst regelsaneringen velkommen og har taget temaet op i FA’s netværk for arbejdsmiljøansvarlige, der har fremsat flere forslag til regelændringer på arbejdsmiljøområdet.

FA formidler forslagene til Beskæftigelsesministeriet.

BFA Finans

Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø for Handel, Finans og Kontor blev stiftet med virkning fra 1. januar 2017.

I det første driftsår er det prioriteret at oprette en hjemmeside med arbejdsmiljøvejledning til sektorens virksomheder og medarbejdere. Herudover er vejledninger udgivet af BAR FOKA blevet opdateret og tilpasset finanssektoren.

I regi af BFA Finans holdt Finansforbundet, Forsikringsforbundet og FA for første gang Finanssektorens Arbejdsmiljødag 22. januar 2018, hvor over 200 deltog.

Formålet med Finanssektorens Arbejdsmiljødag er at samle både ledelses- og medarbejderrepræsentanter en dag om året og i fællesskab få ny viden og nye redskaber samt erfaringsudveksle om indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø og trivsel.

Virksomhederne kan endvidere bruge dagen til at opfylde pligten til at give medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen supplerende uddannelse.

Læs mere om BFA Finans.

Arbejdsskadeområdet

Regeringsgrundlaget for den siddende regering omfatter bl.a. vedtagelse af en arbejdsskadereform, herunder ændring af arbejdsskadesikringsloven.

I den forbindelse deltog FA i december 2017 i et dialogmøde med beskæftigelsesministeren og Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

På vegne af medlemsvirksomhederne fulgte FA op med skriftlige input til reformen før jul. Beskæftigelsesministeriet har efterfølgende kvitteret for inputs og spurgt ind til de enkelte forslag.

FA’s forslag til forbedringer har især fokus på hurtigere indsats ved arbejdsskader og bedre samarbejde mellem de involverede aktører med henblik på fastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Desuden mener FA, at sagsbehandlingen skal forenkles, og sagsbehandlingstiden for arbejdsskadesager forkortes.

Ministeren har bebudet et politisk forlig på arbejdsskadeområdet inden sommeren 2018 og ny lovgivning efter sommer.

Arbejdsmarked, sektoren og medarbejderne

FA har i beretningsåret gennemført flere analyser af det finansielle arbejdsmarked. Et fuldt overblik over analyserne kan ses i Nøgletal. Nedenfor gennemgås et udvalg af FA’s analyser fra beretningsåret.

Ansatte i FA’s medlemsvirksomheder

Beskæftigelsen i FA’s medlemsvirksomheder er i perioden fra 2008 til 2016 faldet med 21 procent. Fra 2016 til 2017 har der imidlertid været en lille stigning i medarbejdertallet på 0,6 procent.

Modsat resten af finansvirksomhederne er beskæftigelsen i de finansielle it-virksomheder vokset i hele perioden. I 2017 var beskæftigelsen i de finansielle it-virksomheder 15 procent højere end i 2008.

Personaleomsætningen i finanssektoren

Målt på tilgang er personaleomsætningen stigende i finanssektoren. Hvor afgangen siden sidste halvdel af 2008 næsten konstant har ligget højere end tilgangen, har det siden foråret 2016 kun været tilfældet i to ud af syv kvartaler.

Ledighed på finans- og forsikringsområdet

Ledigheden i finanssektoren er lav. I perioden fra foråret 2012 til begyndelsen af 2017 har ledigheden blandt Finansforbundets medlemmer været højere end ledigheden blandt Forsikringsforbundets medlemmer. Det sidste halve år har det været omvendt.

Uddannelsesniveau blandt sektorens medarbejdere

Uddannelsesniveauet i finanssektoren er stigende. Medarbejdere med en erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelsesniveau udgør en faldende andel, mens andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse er stigende.

Det er især de yngre medarbejdere, som trækker uddannelsesniveauet op. Det afspejler, at nye medarbejdere i sektoren typisk har et højere uddannelsesniveau i dag end tidligere.

Lønudvikling

Lønudviklingen i finanssektoren har i flere år med ganske få undtagelser været højere end på det private arbejdsmarked generelt. Siden 2. kvartal 2015 har den ligget på mellem 2,2 og 2,5 pct.

Medlemsaktiviteter

Beretningsåret 2017-2018 bød på flere medlemsaktiviteter i form af kurser og konferencer.

  • Kursus om persondataforordningen, juni 2017
  • Gå-hjem-møde om tillidsmænd, august 2017
  • Uddannelsespolitisk konference, september 2017
  • HR Master Class, september 2017
  • HR-Dagen 2017, oktober 2017
  • Medlemsmøde om persondataforordningen, november 2017
  • Kursus om psykisk arbejdsmiljø, november 2017
  • IT Finance Day, november 2017
  • Finanssektorens Arbejdsmiljødag, januar 2018
  • Webinar om den nye ferielov, januar 2018
  • Overenskomstkursus finans, februar 2018
  • Overenskomstkursus forsikring, marts 2018
  • Kursus om persondata, april 2018
  • Kursus om den nye ferielov, maj 2018

Samlet set har FA oplevet en stigning i antallet af deltagere i vores kurser og konferencer i beretningsåret. Den positive udvikling skyldes primært, at FA i beretningsåret har valgt at webstreame flere af sine kursusaktiviteter, hvilket har skabt større fleksibilitet for medlemsvirksomhederne. Derudover har FA sammen med Finansforbundet og Forsikringsforbundet i beretningsåret lanceret Finanssektorens Arbejdsmiljødag, hvor 200 medarbejdere og ledere fra sektoren deltog.    

FA og offentligheden

FA har i beretningsåret fortsat sin indsats med at skabe en tydeligere profil i offentligheden. 

FA har i beretningsåret været omtalt 372 gange i medierne. Historierne har spændt bredt indenfor FA’s politiske indsatsområder, primært på det uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske område. FA’s indsats i pressen har til formål at styrke FA’s politiske interessevaretagelse. Opgørelsen er foretaget via medieovervågningsvirksomheden Infomedias database og dækker perioden 1. juni 2017-8. maj 2018.

I beretningsåret har FA også gennemført en kampagne på LinkedIn og Facebook. Kampagnen var et led i FA’s indsatsområde ”Finanssektoren som attraktiv arbejdsplads”.

Kampagnen lå dermed i tråd med en lignende kampagne, som FA eksekverede sidste år. Dengang var fokus på unge uddannelses- og jobparate i alderen 20-30 år. I beretningsårets kampagne var fokus på 25-50 årige med relevante uddannelser. Kampagnen havde primært fokus på kvinder og bestod af flere elementer.

Et af elementerne i kampagnen er portalen Finanskarriere.dk, der beskriver relevante uddannelser, jobtyper og karriereveje i sektoren. Et andet element var ”levende” annoncer på Facebook og LinkedIn i form af korte filmklip, hvor kvindelige ledere fra sektoren fortæller om deres karriereveje, ledelsesroller og arbejdsliv.

De kvindelige ledere, der deltager i videoerne, kommer fra et bredt udsnit af sektoren, fra forskellige ledelsesniveauer, fra forskellige landsdele, har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og befinder sig i forskellige aldersgrupper. Derfor var kampagnens annoncering opdelt i to hovedgrupper, nemlig de 25-35 årige og de 35-50 årige. Derudover var målgrupperne segmenteret ud fra en række andre parametre.

I beretningsåret deltog FA også i Folkemødet på Bornholm. FA havde arrangeret tre debatter, der alle relaterede sig til fremtidens arbejdsmarked. Mariane Dissing, adm. direktør i FA, repræsenterede finanssektoren i den første debat, Lars Bonde, bestyrelsesmedlem i FA, i den anden debat, og Henriette Fenger Ellekrog, formand for FA, i den tredje debat.

FA’s tre arrangementer havde i snit 75 besøgende pr. arrangement. Udover de tre arrangementer var FA medarrangør af et netværksarrangement. Begge arrangementer blev holdt sammen med Finansforbundet og Finans Danmark.

I beretningsåret har FA styrket sin digitale kommunikation, eksempelvis er det trykte magasin, FA NU, blevet afløst af et digitalt nyhedsbrev, der udkommer ugentligt i den politiske sæson.

FA i EU

I beretningsåret 2016/2017 ændrede FA sin interessevaretagelse på EU-plan, så den i højere grad er tilpasset FA’s generelle politiske interessevaretagelse. Den linje har FA styrket yderligere i beretningsåret 2017/2018.

Insurance Distribution Directive (IDD)

IDD blev endeligt vedtaget i EU-systemet i beretningsåret. Direktivet træder i kraft 1. juli 2018, men finder først anvendelse fra 1. oktober 2018.

IDD er i Danmark blevet omsat til lov om forsikringsformidling. Loven indeholder bl.a. krav til kompetencer og aflønning til ansatte hos forsikringsformidlere. Loven indeholder også en whistleblowerordning.

Kompetencekravene er blevet udmøntet i en bekendtgørelse, som blev offentliggjort i marts. FA har taget initiativ til at hjælpe Finanstilsynet med at få udarbejdet en klar vejledning til bekendtgørelsen, så eventuelle uklarheder kan blive afklaret inden 1. oktober 2018.

Fælles erklæring om distancearbejde

I november 2017 indgik EBF’s Banking Committee on European Social Affairs (BCESA), som FA er medlem af, og UNI Finance, som Finansforbundet er medlem af, en fælles erklæring om distancearbejde.

Erklæringen adresserer især distanceansattes vilkår, arbejdsmiljø og træningsbehov samt data- og cybersikkerhed i forbindelse med distancearbejde. I erklæringen defineres distancearbejde som arbejde fra en arbejdsstation hjemme eller fra et andet kontor uden for den normale arbejdsplads ved brug af IT.

Erklæringen udgør en mindre delmængde af en større fælles erklæring om digitalisering, som parterne planlægger at indgå i 2018.

FA indgår i et tæt samarbejde med arbejdsgiverorganisationerne på bankområdet i Sverige, Norge og Finland i forbindelse med disse erklæringer.

Medarbejdere

Nye medarbejdere i FA

I beretningsåret er følgende medarbejdere blevet ansat:

  • Nicholai Kjølberg (juridisk konsulent)
  • Karen Larsen (økonomisk konsulent – barselsvikar)

Fratrådte medarbejdere i FA

I beretningsåret er følgende medarbejdere fratrådt:

  • Claus Andersen (økonomisk konsulent – barselsvikar)
  • Jacob Skovholm (juridisk konsulent)

Serviceaftaler

Seks virksomheder har en serviceaftale med FA, som betyder, at FA stiller en række ydelser til rådighed for virksomhederne.

Det drejer sig om:

  • FA’s skriftlige informationer
  • Adgang til FA’s lukkede hjemmeside
  • Telefonisk rådgivning
  • Deltagelse i møder mv. i FA

Virksomhedens medarbejdere har desuden adgang til FA’s kurser og øvrige uddannelsesaktiviteter.

Virksomheder med serviceaftaler kan derudover deltage i orienteringsmøder, som FA holder i tilknytning til overenskomstforhandlinger. Aftalen indeholder ikke bistand i fagretlige sager eller ved forhandlinger om overenskomst for virksomheden.

Bestyrelse

Pr. 31. maj 2018:

  • Bankdirektør Henriette Fenger Ellekrog, Danske Bank (formand)
  • Bankdirektør Mads Skovlund, Nordea Danmark (næstformand)
  • HR- og Kommunikationsdirektør Trine Ahrenkiel, Nykredit
  • Koncerndirektør Lars Bonde, Tryg
  • Direktør Else Guldager, Sydbank
  • Bankdirektør Lars Frank Jensen, Kreditbanken A/S
  • Koncerndirektør Vivian Lund, Codan
  • Adm. direktør Kurt Nørrisgaard, BEC
  • Koncerndirektør Brian Rothemejer Jacobsen, Topdanmark
  • Bankdirektør Peter Vinther Christensen, Salling Bank A/S

Interne udvalg

FA faciliterer en række interne udvalg og har derudover sæde i en række faste udvalg med Finansforbundet og Forsikringsforbundet. 

FA’s netværk for arbejdsmiljøansvarlige

Netværket mødes ca. fire gange om året, og der er normalt en ekstern oplægsholder ved møderne. I beretningsåret har der eksempelvis været arbejdsmiljøfaglige oplæg fra Arbejdstilsynets EASY-konsulent samt fra Arbejdstilsynets direktør, Søren Kryhlmand.

Mødernes temaer har i beretningsåret bl.a. omfattet forebyggelse af arbejdsulykker, problemer indenfor psykisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær, gennemførelse af risikobaserede tilsyn, evaluering af trivselsaftale på forsikringsområdet, anmeldelse til RUT-register, AMO og APV.

HR udvalg og netværk

FA har to HR-udvalg for personalechefer i de større virksomheder samt tre regionale HR-netværk, der er åbne for en bredere kreds af HR-medarbejdere.

HR Gruppen er et udvalg for personalechefer i virksomheder med mindst 700 medarbejdere. Udvalget har holdt tre møder i beretningsåret.

HR Fælles er et udvalg for personalechefer i virksomheder med mindst 300 medarbejdere. HR Gruppens medlemmer deltager også i HR Fælles. Udvalget har holdt to møder i beretningsåret.

Både HR Gruppen og HR Fælles drøfter overordnede personalepolitiske og -juridiske emner, eksempelvis i forbindelse med overenskomst, persondatalovgivning, arbejdsskadereformen og IDD-regler om aflønning. Der foregår også erfaringsudveksling i udvalgene.

I de regionale netværk Nord, Syd og Øst faciliterer FA erfaringsudveksling og videndeling. FA opdaterer også netværkene med de nyeste emner indenfor ansættelsesretlige forhold.

I beretningsåret har der været tre møder i Netværk Nord, to møder i Netværk Syd, og ét enkelt møde i Netværk Øst.

I alle tre netværk er der stor interesse for erfaringsudveksling om udformning af lokalaftaler, praktiske og personalepolitiske tiltag i forhold til langtidssyge medarbejdere, ansættelse af elever mv.

Statistikgruppen

Statistikgruppen drøfter FA’s statistikker og analyser om finanssektoren og arbejdsmarkedet generelt. Gruppen drøfter endvidere forslag til nye undersøgelser og analyser under hensyntagen til FA’s og virksomhedernes ressourcer.

Af og til er der indlæg fra eksterne oplægsholdere om aktuelle emner. Erfaringsudveksling om eksempelvis HR-analyser og ledelsesrapportering fylder også i gruppen.

Statistikgruppen har holdt ét enkelt møde i beretningsåret.

Kompetenceudvalg

FA’s kompetenceudvalg består af HR-chefer fra et bredt udsnit af finanssektoren. I alt har udvalget 10 medlemmer.

Udvalget er et forberedende og konsultativt organ, der behandler praktiske og operationelle problemstillinger på det uddannelsespolitiske område for hele finanssektoren. Kompetenceudvalget refererer til FA’s bestyrelse.

Udvalget har holdt tre møder i beretningsåret.

Faste udvalg med Finansforbundet og Forsikringsforbundet (B-siden)

Samarbejdsrådet

I Samarbejdsrådet drøfter FA, Forsikringsforbundet og Finansforbundet de temaer, som parterne har fælles interesse i at samarbejde om centralt og lokalt. Det er eksempelvis psykisk arbejdsmiljø og trivsel, kompetenceudvikling og sygefravær.

Det Faglige udvalg for Finanssektoren

Udvalget, der er fastsat i lovgivningen, definerer finansuddannelsens mål, varighed, struktur, bedømmelsesplaner og praktikuddannelse. Udvalget indstiller forslag til godkendelse i Undervisningsministeriet, der fastsætter regelsættet for uddannelsen.

I fagligt udvalg sidder repræsentanter fra FA, Forsikringsforbundet og Finansforbundet. Også FA’s medlemsvirksomheder er repræsenteret i udvalget.

Bestyrelsen for Finanskompetencepuljen

Finanskompetencepuljen ledes af en bestyrelse, som er sammensat af repræsentanter fra Finansforbundet og FA. Bestyrelsen mødes fast tre til fire gange årligt og fastsætter retningslinjer og kriterier for kompetencepuljens anvendelse.

Udgivelser fra FA

FA har i beretningsåret udgivet flere publikationer.

Guide: Ny lov om forretningshemmeligheder
Maj 2018

Guide: Bliv klogere på de nye AUB-opgørelser
April 2018

OVERBLIK: Det skal I have styr på, når persondataloven træder i kraft
Marts 2018

FAQ: Sådan er reglerne for finansansatte, hvis det offentlige rammes af konflikt
Marts 2018

Oversigt over indberetningsfelter til Øvrige Arbejdsomkostninger 2017
Februar 2018

Vejledning: Øvrige arbejdsomkostninger 2017
Februar 2018

Nordisk Bankstatistik 2016
Januar 2018

FAQ om praktikpladsafhængigt AUB
Januar 2018

Lønstatistik vejledning 2018
December 2017

Statistikvejledning fravær 2018
December 2017

Udspil: Sådan styrker vi jobskabelsen i finanssektoren
December 2017

Guide: Når medarbejderen bliver en konkurrent
December 2017

Guide: Kommunal- og regionsvalg 2017
November 2017

Undersøgelse: Finanssektorens uddannelsesniveau
November 2017

Det betyder trepartsaftalen om fremtidens voksen-, efter- og videreuddannelse for virksomheder i finanssektoren
Oktober 2017

Uddannelsesopdelt løn- og fraværsstatistik
Oktober 2017

FAQ om ferietilkøb i forsikringsoverenskomsten
September 2017

Fraværsstatistik 2016
August 2017

Quickguide: Indlæsning og validering af løn- og fraværsdata
Juni 2017

Strukturstatistik 2016
Juni 2017

Principiel bonussag
Udgivet juni 2017 

Beskæftigelsesundersøgelse 2017
Udgivet juni 2017

Forsikringer

FA’s overenskomster med Finansforbundet og Forsikringsforbundet indeholder tre gruppeforsikringsaftaler for forskellige grupper af medarbejdere. Det er obligatorisk for virksomhederne at tilmelde de medarbejdere, der er omfattet af en af overenskomsterne med Finansforbundet eller Forsikringsforbundet, til en af disse forsikringer.

Derudover tilbyder FA en gruppelivsforsikring for ledende medarbejdere. Virksomhederne bestemmer selv, hvem der skal have denne forsikring tilbudt. Den dækker dødsfald og visse kritiske sygdomme. 4.600 ledende medarbejdere er omfattet af forsikringen.

FA udgiver hvert år på fanet.dk i samarbejde med Forenede Gruppeliv en detaljeret vejledning på både dansk og engelsk om denne forsikring.

FA tilbyder endvidere en røveriforsikring, der dækker standardoverenskomstens aftale om erstatning ved arbejdsrelateret røveri, røveriforsøg, overfald o.l. I tilknytning til denne røveriforsikring kan tegnes en heltidsulykkesforsikring med to forskellige dækningssummer. For ledende medarbejdere er der derudover mulighed for at tegne en heltidsulykkesforsikring for ægtefælle og børn under 18 år. FA samarbejder med Tryg.

51 medlemsvirksomheder med 9.060 medarbejdere har tegnet røveriforsikring gennem FA. Af disse er 13 virksomheder med 876 medarbejdere også omfattet af en heltidsulykkesforsikring. 5 virksomheder har tegnet heltidsulykkesforsikring for ledende medarbejderes ægtefælle og børn.

Regnskab

FA

Resultatopgørelse i t.kr.

20172016

Indtægter

  

Kontingenter, indskud og serviceaftaler

18.70322.358

Diverse indtægter

438289

Indtægter i alt

19.14122.647

Salg af bøgerne "Finansielle forretninger"

455127

Udgifter

  

Gager og pensionsbidrag

16.53015.654

Administrationsudgifter, inkl. lokaler, anskaffelser og vedligeholdelse af driftsmidler

5.9746.054

Møder, rejser og repræsentation samt konferencer mv. for medlemmer

9351.488

Fagretlige sager mv.

3563

Uddannelsesvirksomhed

34÷ 33

Udgifter i alt

23.50823.226

Finansielle omkostninger

6046

Resultat før skat

÷ 3.972÷ 498

Foreningsskat

--

Årets resultat, der overføres til FA’s formue

÷ 3.972÷ 498

Note til regnskabet for FA

Kontingentet er for 2017 fastsat til 400 kr. pr. medarbejder årligt. Minimumskontingentet er 15.000 kr. Fra 1. januar 2017 betales der ikke kontingent for hver 1. og hver 50. medarbejder i medlemsvirksomhederne. Virksomheder med flere end 1000 medarbejdere betaler ikke kontingent for hver 25. medarbejder for den del af medarbejderantallet, der overstiger 1000. For 2017 er kontingentet opkrævet med ¾ af det fastsatte kontingent. Ultimo 2017 er der 176 medlemsvirksomheder med 61.785 medarbejdere. Af disse betalte 67 medlemsvirksomheder med 1.147 medarbejdere minimumskontingent. Medarbejderantallet ultimo året er 883 lavere end året før.

Balance pr. 31. december i t.kr.

 

20172016

Aktiver

  

Likvide beholdninger

17.39922.021

Deposita

1.6411.575

Diverse tilgodehavender og forudbetalte omkostninger

1.5371.054

Aktiver i alt

20.57724.650

Passiver

  

Gæld:

  

Kreditorer og skyldige omkostninger

3.6323.734

Skyldig foreningsskat

--

Gæld i alt

3.6323.734

Formue - FA:

  

Saldo primo året

20.91721.415

Årets resultat

÷ 3.972÷ 498

Formue ultimo året

16.94520.917

Passiver i alt

20.57724.651

Eventualforpligtelser: Ingen