Begivenhed

Webinar: Hvordan kan barsel ses som et karriereboost?

FA inviterer til webinar, hvor stifter og CEO af barselsnetværket Inspired Beyond Babies (IBB), Anne Sophie Münster, fortæller om, hvordan hun arbejder for at skabe en mere inkluderende barselskultur i Danmark, hvor barselsorlov ses som et kompetenceløft af medarbejdere.

I en tid, hvor der er rift om højtuddannet arbejdskraft, og hvor mange virksomheder arbejder aktivt på at sikre diversitet på alle niveauer, er orlovsproblematikken blevet tydelig. Derfor stiftede Anne Sophie Münster, det faglige barselsnetværk IBB, der tilbydes som et personalegode til virksomheder med det formål at fastholde, inspirere og udvikle mænd og kvinder, mens de er på orlov. 

Anne Sophie vil komme og dele sine erfaringer med, hvordan virksomheder kan arbejde for at skabe en mere nuanceret barselskultur, så talenterne fastholdes og ligestillingen fremmes på længere sigt. Hun vil desuden komme med gode råd og værktøjer til, hvordan virksomheder kan ændre deres barselskultur, så der kommer mere fokus på de mange kompetencefordele, der er ved at tage orlov for både mænd og kvinder.

Vi skal bl.a. drøfte:

  • Hvordan medarbejdere på orlov styrker deres kompetencer.
  • Hvordan virksomheder bedst muligt kan understøtte medarbejdere, mens de er på orlov.
  • Hvilke greb en virksomhed kan tage for at onboarde en medarbejder, der kommer tilbage på arbejde efter orlov.

Program  

  • Kl. 10:00 Velkomst ved politisk konsulent, Stine Rytter, FA
  • Kl. 10:05 Oplæg fra stifter og direktør, Anne Sophie Münster, IBB  
  • Kl. 10:50 Q&A
  • Kl. 11:00 Afslutning         

På grund af corona-situationen vil eventen foregå digitalt. Tilmelding er nødvendig og sker via conference manager

Eventen er kun for FA’s medlemmer.

Eventen bliver optaget og sendt efterfølgende til alle deltagere.

Hvornår

Torsdag, 19. november 2020 10:00

Hvor

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Adresse

Amaliegade 7

Postnr. og by

1256 København K

Udgivet d. 30.10.2020

Nøgleord