Nyhed

Webinar om hjemmearbejde og trivsel blev en publikumsmagnet

Torsdag holdt Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) webinar om, hvordan ledere og medarbejdere kan afkode kollegernes trivsel, når man kun ser hinanden gennem en kameralinse. Webinaret trak flere end 150 deltagere. Se eller gense webinaret i artiklen.

Flere end 150 deltog, da Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Partnerskabet ”Sammen om mental sundhed” torsdag formiddag holdt webinar om hjemmearbejde og trivsel.

Webinaret zoomede ind på, hvordan ledere og medarbejdere kan afkode kollegernes trivsel eller mangel på samme, når man kun ser hinanden gennem en kameralinse.

Seancen, der var kort og konkret, var det første af i alt tre webinarer, som FA og Partnerskabet producerer i fællesskab.

Alle tre webinarer er målrettet kontorarbejdspladser, der gennem en længere periode har anvendt hjemmearbejde i større omfang. Formålet er at give deltagerne ny viden og konkrete redskaber til at styrke trivslen og den mentale sundhed blandt ledere og medarbejderne under corona-nedlukningen.

Deltagelse er gratis, webinarene er åbne for alle, og det er stadig muligt at tilmelde sig de to sidste webinarer:

21. januar, kl. 10.00-10.20: Hvordan spørger du ind til en kollegas trivsel, når vi alle sammen arbejder hjemme? 

28. januar, kl. 10.00 – 10.20: Hvordan kommunikerer du godt med dine kollegaer, når I arbejder hjemme?

Se eller gense torsdagens webinar nedenfor. Slides fra dagen kan hentes her

Udgivet d. 14.1.2021

Nøgleord