Nyhed

Vedtægtsændringer i FA

Generalforsamling vedtog to ændringer i FA’s vedtægter.

Fredag holdt Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) sin ordinære generalforsamling.

Ved generalforsamlingen stillede FA’s bestyrelse to forslag til vedtægtsændringer.

Begge forslag, der i øvrigt ikke har noget med hinanden at gøre, blev vedtaget.

Læs også: Nordea-direktør genvalgt som formand for FA

Den ene vedtægtsændring giver mulighed for, at FA kan optage arbejdsgiverorganisationer som medlemmer, fx indenfor fintech.

Den anden vedtægtsændring vedrører vilkår i forbindelse med udtrædelsessituationer, hvor udtræden af FA sker i forbindelse med virksomhedsoverdragelse, herunder fusion.

FA’s vedtægter kan læses her. De ændrede paragraffer er §§ 2 og 4.

 

 

Udgivet d. 22.6.2020

Nøgleord