Folketinget har vedtaget sygedagpengereformen. De første ændringer træder i kraft 1. juli 2014. Ændringerne har konsekvenser for både sygemeldte medarbejdere og deres arbejdsgivere
Folketinget har vedtaget L 194, som gennemfører den sygedagpengereform, som blev aftalt før jul mellem Regeringen og forligspartierne. De første ændringer (ny dagpengemodel, fremrykket revurderingstidspunkt og jobafklaringsforløb samt forsøg med nej til behandling) træder i kraft den 1. juli 2014, mens øvrige ændringer træder i kraft den 5. januar 2015.
Se FA's kommentarer til reformen.
Se FA's notat om detaljer i sygedagpengereformen
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har oplyst, at man snarest muligt vil udsende mere materiale om reformen, herunder et orienteringsbrev, en vejledning om sygedagpengeperioden og overgang til jobafklaringsforløb, samt pjecer til borgere og sagsbehandlere. Endvidere vil styrelsen udsende en række ændringer til bekendtgørelser.