Afgørelse Medlemsservice

Sociale mødre har ikke ret til barselsorlov

EU-Domstolen har i to nye domme afgjort, at det ikke er i strid med EU-retten, når en arbejdsgiver nægter at give betalt barselsorlov til kvinder, som bliver mødre via surrogataftaler

De to sager var anlagt af kvinder, som ikke kunne blive gravide på naturlig vis og derfor benyttede sig af såkaldte rugemødre, som fødte børnene. Kvinderne fik status af ”sociale mødre”. Medlemsstaternes lovgivning, hhv. de relevante kollektive overenskomster, gav i begge tilfælde ret til (betalt) barselsorlov til kvinder, som enten havde været gravide og født et barn eller kunne dokumentere en adoption. Det fremgik derimod ikke af de nationale regler, at kvinder havde ret til (betalt) barselsorlov i tilfælde af moderskab via surrogataftaler. De to sociale mødre fik derfor begge nej til (betalt) barselsorlov.

I begge sager mente kvinderne sig forskelsbehandlet på grund af køn blandt andet ud fra den betragtning, at kvinder rammes forholdsvis hårdere af begrænsninger i barselsreglerne end mænd.

Dommen

Domstolen fandt dog, at de nationale regler om (betalt) barselsorlov fandt lige anvendelse på mænd og kvinder, og at afslag på denne type orlov ikke behandlede kvindelige arbejdstagere ringere end mandlige arbejdstagere. Dette gjaldt også, selvom den sociale mor i det ene tilfælde faktisk var i stand til at amme sit barn. Kvinderne var således ikke omfattet af reglerne om graviditet og barsel.  

Den ene kvinde mente sig desuden forskelsbehandlet på grund af handicap, idet hun fysisk ikke var i stand til at bære og føde et barn og derfor ikke kunne opnå ret til almindelig barselsorlov. Domstolen udtalte i den forbindelse, at handicapbegrebet i direktiv 2000/78 forudsætter, at arbejdstageren forhindres i at deltage i erhvervsmæssig aktivitet på lige fod med andre arbejdstagere. Da den manglende evne til at bære et barn ikke udgjorde en gene for erhvervsmæssig aktivitet, fandt Domstolen ikke, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap var overtrådt.

FA’s bemærkninger

Dommen viser, at EU-retten ikke er til hinder for at nægte at give (betalt) barselsorlov til kvinder, som bliver mødre via surrogataftaler. De danske regler i barselsloven, ligebehandlingsloven og til dels funktionærloven bygger på de direktiver, som EU-domstolen fortolkede i sagen.

De danske regler er pt. ikke indrettet på muligheden for surrogataftaler. Det er ikke ulovligt at bruge eller være rugemor, men det følger af adoptionsloven, at der ikke kan ske adoption, hvis nogen af dem, der skal samtykke til adoptionen, modtager penge eller lignende modydelse.