Afgørelse Medlemsservice

Smerter i armen var et handicap

Medarbejder var omfattet af forskelsbehandlingslovens beskyttelse af handicap på baggrund af smerter i armen. Opsigelse kostede 6 måneders løn i godtgørelse.

Sø- og Handelsretten har den 29. april 2015 afsagt dom i en sag om, hvorvidt en medarbejder var blevet opsagt i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på baggrund af handicap.

Medarbejderen blev ansat som planlægger i planafdelingen i en kommune i april 2009. Hun blev deltidssygemeldt i august 2009 som følge af en arbejdsrelateret trafikulykke, hvor hun pådrog sig en skade på højre arm. Af lægelige oplysninger fremgik det, at medarbejderen havde pådraget sig en skade på højre arm, kaldet refleksdystrofi. Det fremgik videre, at sygdomsforløbet oftest varer et par år, hvilket dog var uforudsigeligt, idet dette kunne blive kortere og længere. Medarbejderen blev den 29. november 2010 opsagt på baggrund af sygefravær.

Som følge af skaden ønskede medarbejderen at arbejde på nedsat tid i form af 20 timer om ugen. Dette afviste kommunen med henvisning til praksis om ikke at ansætte deltidsansatte i planlægningsafdelingen. Denne praksis var begrundet i, at det af hensyn til opgavevaretagelsen var vanskeligt at have en medarbejder ansat på væsentligt nedsat tid.

Medarbejderens fagforening lagde efter opsigelsen sag an mod kommunen med påstand om, at opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Dommen

Sø- og Handelsretten anvendte handicapbegrebet, som det også er fastlagt af EU-domstolen i Ring & Werge-dommen. I den dom, som FA har omtalt her, er det fastlagt, at en lidelse kan være omfattet af handicapbegrebet, hvis den er en diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person fuldt ud og effektivt at deltage i arbejdslivet, når denne begrænsning er langvarig.

I den konkrete sag kom Sø- og Handelsretten frem til, at medarbejderen var omfattet af handicapbegrebet. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at hendes tilstand var længerevarende på baggrund af lægelige udtagelser samt sygdommens varighed indtil opsigelsen.

Sø- og Handelsretten fandt yderligere, at kommunen ikke havde løftet bevisbyrden for, at den havde overholdt tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingslovens § 2a. Kommunen kunne således ikke blot henvise til, at det generelt var vanskeligt at ansætte en planlægger på deltid, når den ikke konkret havde undersøgt, om det ville være muligt.

Da kommunen ikke havde overholdt sin tilpasningsforpligtelse, men istedet opsagt medarbejderen, blev kommunen dømt til at betale en godtgørelse til medarbejderen. Godtgørelsen blev udmålt til 6 måneders løn, svarende til ca. 200.000 kr.

Det viser dommen

Dommen viser, at en lidelse, som forventes at have en varighed på et par år, med risiko for kortere og længere forløb, kan opfylde kravet om langvarighed i Ring & Werge-dommen. Det gælder også, selv om der var en vis usikkerhed om, hvor lang tid lidelsen ville vare i den konkrete sag.

Yderligere viser dommen, at en virksomheds interne retningslinjer/praksis om ikke at ansætte deltidsmedarbejdere i en bestemt funktion ikke er nok til at opfylde tilpasningsforpligtelsen. Arbejdsgiveren skal mere konkret forholde sig til, om der kan etableres en deltidsstilling i den pågældende funktion. 

Det vises ikke, om dommen bliver anket.

Udgivet d. 4.5.2015