Nyhed

Seksuelle krænkelser: Hyrdebrev og gode råd fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelses- og ligestillingsministeren sender hyrdebrev om seksuel chikane til landets virksomheder.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) har udfærdiget et hyrdebrev om seksuel chikane til landets virksomheder. Med brevet følger en guide med gode råd til forebyggelse af seksuel chikane.

Brevet og de gode råd er stilet til danske virksomheder og organisationer og kommer som led i de igangværende trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om en styrket indsats mod seksuel chikane.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) deltager i trepartsforhandlingerne på vegne af finanssektoren.

Forhandlingerne ventes afsluttet med en aftale i løbet af sommeren 2021. 

Udgivet d. 8.1.2021