Afgørelse Medlemsservice

Lønindplaceringen var helt rigtig

Det er i orden, at der også lægges vægt på medarbejderens individuelle kvalifikationer ved lønindplacering i forsikringsoverenskomsten

En faglig voldgiftsret har taget stilling til, om en medarbejder i en af FA's medlemsvirksomheder var lønmæssigt korrekt indplaceret.

Sagen

Medarbejderen blev oprindeligt ansat i en tidsbegrænset stilling som vikarierende assistent i afdelingen for bilforsikringer. Hun blev ansat sammen med 7 andre vikarer, og de blev alle efter overenskomstens § 11 indplaceret i lønklasse 31. Efter et halvt års tid blev de alle fastansat, men uden at det ændrede hverken medarbejderens eller de øvriges lønindplacering.

Medarbejderen havde ca. 2 års erfaring fra tidligere arbejde i et forsikringsselskab, hvilken ansættelse dog lå nogle år tilbage, samt Forsikringsakademiets niveau 3.53.

Medarbejderen blev efter knap 2 års ansættelse udnævnt til overassistient og i den forbindelse indplaceret i lønklasse 32.

Det var imidlertid DFL's og medarbejderens krav, at medarbejderen allerede fra tidspunktet for fastsansættelsen skulle have været indplaceret i lønklasse 32. På det grundlag stillede DFL for medlemmet krav om efterregulering af lønnen for perioden siden fastansættelsen.

Medarbejderen var beskæftiget med henvendelser fra kunderne om eksisterende policer, ændringer heri og rådgivning om policer. Hun gennemgik et tre måneders kursus. Da hun blev fastansat, blev hendes arbejdsopgaver udvidet til at omfatte alle typer af privatforsikring. Hun havde i forløbet samtaler med sin leder om, at hendes faglige kompetencer ikke var stærke nok til en højere lønindplacering.

Lønklasserne

Lønklasse 31 omfatter blandt andet medarbejdere "beskæftiget med forsikringstekniske opgaver, der inden for forud fastlagte rammer kan forudsætte selvstændig stillingtagen og skøn". Der forudsættes normalt gennemgang af den generelle elevuddannelse eller 2-3 års brancheerfaring, suppleret med faguddannelse svarende til Forsikringsakademiets niveau 1-3. Typiske arbejdsområder er beskrevet som: "Kundebetjeningsfunktioner, som indeholder behandling af mere rutineprægede spørgsmål og forudsætter en forsikringsfaglig viden, herunder forsikringssalg af standardpræget karakter".

Lønklasse 32 omfatter blandt andet medarbejdere "beskæftiget med forsikringstekniske opgaver, der kan være individuelt prægede og derfor kræver højere grad af selvstændig vurdering". Der forudsættes normalt en teoretisk viden svarende til Forsikringsakademiets niveau 4-5 eller relevante fagmoduler inden for andre uddannelser". Typiske arbejdsområder er beskrevet som: "Kundebetjeningsfunktioner, herunder forsikringssalg, som forudsætter alsidig viden og selvstændig vurdering af individuelle behov".

Af overenskomstens generelle bestemmelse om lønindplacering fremgår, at "Ved indplacering i og oprykning til de enkelte lønklasser foretages en helhedsvurdering af de arbejdsopgaver, som stilllingen omfatter, således at de anførte kriterier under de enkelte lønklasser er retningsgivende".

Parternes synspunkter

DFL mente, at det er arbejdets art, der alene er afgørende for lønindplaceringen, og at de arbejdsopgaver, som medarbejderen havde udført siden sin fastansættelse, hovedsageligt var opgaver, som hørte under lønklasse 32. DFL mente derfor, at det var i strid med overenskomstens lønsystem, at virksomheden ved lønindplaceringen havde lagt vægt på individuelle forhold hos medarbejderen.

FA anførte modsat, at arbejdsopgaverne, som medarbejderen havde udført, som udgangspunkt hørte under lønklasse 31. Det var først efter ca. 2 års ansættelse, at medarbejderen havde oparbejdet en sådan viden og sikkerhed, at hun selvstændigt kunne varetage nogle af de mere komplicerede opgaver, som ansættelsen også gav mulighed for - og som henhørte under lønklasse 32. FA fremhævede, at overenskomstens generelle regler om lønindplacering giver mulighed for at lægge vægt på medarbejdernes individuelle forhold.

Kendelsen

Voldgiftsrettens opmand gav i en kendelse af 21. december 2012 i det hele FA og medlemsvirksomheden medhold. Voldgiftretten udtalte blandt andet, at "Det må anses for naturligt, at arbejdet kan ændre karakter og indhold i takt med, at en medarbejder gennem sit arbejde erhverver en større faglig viden og sikkerhed og dermed bliver i stand til selvstændigt at løse mere komplicerede arbejdsopgaver. Det kan derfor ikke anses for stridende mod lønsystemet ... at lægge vægt på en medarbejders individuelle forhold ved indplacering i lønklasser".

Opmanden fandt således ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, hvorefter medarbejderen ikke på et tidligere tidspunkt end ved udnævnelsen til overassistent efter knap 2 års ansættelse var berettiget til oprykning til lønklasse 32.

FA mener

FA mener, at det er helt naturligt, at en medarbejders individuelle kompetencer og performance indgår i beslutningen om lønindplacering. Og det er tilfredsstillende nu at have fået voldgiftsrettens ord for det.

Udgivet d. 2.1.2013