Afgørelse Medlemsservice

Lavere tillæg til studerende var OK

En overenskomst uden for den finansielle sektor bestemte, at studerende på en SU-berettiget uddannelse under 25 år ansat til højst 15 timer om ugen fik lavere tillæg. Det sagde Højesteret OK til.

En overenskomst indgået imellem Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening og HK indeholdt en bestemmelse om, at unge under 25 år, der fulgte en SU-berettiget uddannelse og som højst beskæftigedes 15 timer om ugen, oppebar et lavere tillæg for arbejde på særlige tidspunkter end andre medarbejdere under overenskomstens område, herunder studerende over 25 år og ikke studerende over 18 år.

I en afgørelse fra juni i år nåede Højesteret frem til, at denne bestemmelse ikke var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. Afgørelsen var en stadfæstelse af Sø- og Handelsrettens dom i samme sag.

Loven

Forskelsbehandlingslovens § 5a, stk. 1 fastslår, at overenskomstbestemmelser, som er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling, er ugyldige. Gældende aldersgrænser kan dog opretholdes, såfremt de er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål indenfor rammerne af dansk ret, og hvis midlerne til at opfylde formålet er hensigtsmæssige og nødvendige. 

Afgørelsen

Både Sø- og Handelsretten og Højesteret fandt frem til, at overenskomstens bestemmelse om lavere tillæg faktisk var udtryk for en direkte forskelsbehandling på grund af alder. Bestemmelsen lagde dog ikke alene vægt på den pågældende medarbejders alder som det eneste kriterium for, om bestemmelsen fandt anvendelse eller ej. Det havde også betydning, om medarbejderen var tilmeldt en SU-berettiget uddannelse. Vurderingen af det legitime formål efter forskelsbehandlingslovens regler skulle derfor ske ud fra en samlet bedømmelse af de nævnte kriterier.

I henhold til beskæftigelsesdirektivet kan der ske forskelsbehandling af unge med henblik på at fremme deres erhvervsmæssige integration for arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedets parter råder i den forbindelse over en vid skønsmargin ved valget af, hvilke socialpolitiske og beskæftigelsesmæssige formål de ønsker at forfølge og på hvilken måde. Sø- og Handelsretten og Højesteret lagde endvidere vægt på, at en lignende bestemmelse i mange år har været gældende i en anden overenskomst imellem DA og HK. Der var således tale om en mangeårig praksis ikke kun på butiksområdet. På denne baggrund fandtes bestemmelsen om lavere tillæg at være hensigtsmæssig og nødvendig til opnåelse af formålet.

FA mener

FA er tilfredse med afgørelsen fra både Sø- og Handelsretten og Højesteret, og resultatet viser, at der på trods af det generelle forbud imod forskelsbehandling på grund af alder er givet plads til i helt specifikke situationer at arbejdsmarkedets parter via overenskomst kan forfølge særlige formål.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at afgørelsen er begrundet i en helt særlig undtagelse fra det generelle forbud imod forskelsbehandling, og uanset afgørelsen må direkte forskelsbehandling som udgangspunkt ikke finde sted.

Også selv om man er indenfor området af den særlige undtagelsesbestemmelse i forskelsbehandlingsloven, er det fortsat et krav, at en overenskomstbestemmelse som indebærer forskelsbehandling på grund af alder, kan begrundes objektivt og rimeligt i et legitimt formål, og at formålet forfølges på en proportional måde.

Udgivet d. 11.11.2016

Nøgleord