Afgørelse Medlemsservice

Jobklausuler skal ikke fremgå af ansættelsesbeviset

Jobklausuler ikke er et vilkår, der følger af retsforholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Klausulerne er dermed som udgangspunkt ikke omfattet af oplysningspligten i ansættelsesbevislovens § 2

I en sag for Højesteret påstod en it-medarbejder, at han var omfattet af en jobklausul, der begrænsede hans mulighed for at blive ansat hos andre virksomheder. It-medarbejderen mente, at der var tale om et væsentligt vilkår for ansættelsen, der skulle fremgår af hans ansættelsesbevis, jf. ansættelsesbevislovens § 2.

Højesteret kom frem til, at der ikke var ført bevis for, at it-medarbejderen var omfattet af en jobklausul. Af den grund fandt Højesteret det ikke nødvendigt at tage stilling til, hvorvidt arbejdsgiveren i medfør af ansættelsesbevislovens § 2 generelt har pligt til i ansættelsesbeviset at oplyse lønmodtageren om jobklausuler i aftaler mellem arbejdsgiver og tredjemand.

Højesteret bemærker dog, at det efter ordlyden af ansættelsesbevislovens § 2, stk. 1, som pålægger arbejdsgiveren oplysningspligt om "alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet", er nærliggende at antage, at bestemmelsen som udgangspunkt kun finder anvendelse på ansættelsesbegrænsninger, der følger af retsforholdet mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Det gælder ikke en jobklausul, som følger af en aftale mellem arbejdsgiveren og tredjemand.

Betydning for Finanssektoren

FA har implementeret EU-direktivet i overenskomsterne og er dermed ikke direkte omfattet af ansættelsesbevisloven. Dommen kan dog bruges som fortolkningsbidrag til FA's overenskomster.

FA mener derfor ikke på det foreliggende grundlag, at arbejdsgivere i finanssektoren er forpligtet til i ansættelsesbeviset at oplyse om indgåede jobklausuler.

Udgivet d. 24.10.2011