Afgørelse Medlemsservice

Ingen pension af flekstimer til deltidsansat

Det er ikke i strid med deltidslovens forbud mod forskelsbehandling af deltidsansatte, at der ikke betales pension af udbetalte flekstimer

Deltidsloven beskytter mod forskelsbehandling af deltidsansatte i forhold til fuldtidsansatte medarbejdere. Det gælder både med hensyn til løn, hvor princippet om forholdsmæssig aflønning gælder - og vilkår i det hele taget.

Vurderingen af, om der sker forskelsbehandling, skal efter loven ske ved en sammenligning af vilkårene for en deltidsansat med vilkårene for en sammenlignelig fuldtidsansat medarbejder.

Højesteret har imidlertid i en nyere dom afgjort, at dette princip ikke gælder i den særegne situation, hvor det drejer sig om krav på pension af udbetalte flekstimer til en deltidsansat medarbejder.

Sagen

Sagen drejede sig om en deltidsansat medarbejder, der havde en ugentlig arbejdstid på 30 timer. Hun var omfattet af virksomhedens pensionsordning, hvor præmien blev beregnet ud fra den "faste løn", uanset om man var fuldtidsansat eller deltidsansat.

Herudover var medarbejderen omfattet af en generel fleksordning på lige fod med alle andre ansatte i virksomheden. Ordningen gav den enkelte medarbejder frihed til - inden for de angivne rammer - selv at tilrettelægge sin arbejdstid. Udgangspunktet var, at flekstimer skulle afspadseres, og at flekstimer ud over 30 timer ville blive slettet uden betaling. I særlige tilfælde kunne det dog konkret aftales, at de overskydende timer blev vederlagt med et beløb svarende til den pågældendes almindelige timeløn. Også denne ordning var fælles for deltids-og fuldtidsansatte.

Til de deltidsansatte skete en sådan betaling uden indbetaling af pensionsbidrag for timerne mellem 30 og 37 timer om ugen.

Parternes synspunkter

Medarbejderen gjorde under sagen gældende, at den omstændighed, at hun ikke modtog pensionsbidrag af de overskydende flekstimer mellem 30 og 37 timer, var udtryk for forskelsbehandling i strid med deltidsloven.

Arbejdsgiveren afviste, at der var sket forskelsbehandling, da udbetaling af flekstimer skete uden pension for både fuldtids- og deltidsansatte. Herudover blev der henvist til, at spørgsmålet om pension af flekstimer er et overenskomstanliggende.

Ikke forskelsbehandling på grund af deltid

Højesterets flertal (4-1) fandt - ligesom Sø- og Handelsrettens flertal - at det ikke var i strid med deltidslovens forbud mod forskelsbehandling af deltidsansatte, at sådanne timer blev honoreret med den ansattes normale timeløn (uden pensionbidrag) - hvad enten vedkommende var ansat på deltid eller fuld tid.

Højesteret udtalte i sagen, at der ved bedømmelsen af, om de deltidsansatte med den pågældende ordning stilles ringere end fuldtidsansatte, "ikke (skal) ske sammenligning med fuldtidsansatte, der udfører ordinært arbejde i intervallet deltid til fuldtid. Der foreligger nemlig, når en ansat opnår vederlag i stedet for tvunget bortfald eller tvungen afspadsering af flextimer, som den ansatte har udnyttet sin arbejdstilrettlæggelssfrihed til at optjene, en ganske særegen arbejdssituation, som er uafhængig af den ordinære arbejdstid".

FA's vurdering af dommens betydning

Sagen er interessant, fordi Højesteret i den konkrete situation vurderer, at lovens princip om, at der skal sammenlignes med en sammenlignelig fuldtidsansat, kan fraviges, hvis den konkrete situation giver anledning til det - også selv om der findes sammenlignelige personer.

Sagen kan få betydning for lignende situationer. Dommen har dog ikke betydning for udbetaling af timer fra timebankerne efter FA's overenskomster med Finansforbundet og DFL, da der indbetales pension af timer, der udbetales fra timebankerne.

Udgivet d. 2.4.2013