Afgørelse Medlemsservice

Ingen millionbonusser til en række pengeinstitutmedarbejdere

Sø- og Handelsretten frifandt den 11. juni 2014 en FA-medlemsvirksomhed for store bonuskrav. Bonus var opgjort korrekt, og medarbejderen havde ikke dokumenteret at have forventninger på andet grundlag

Sagen drejede sig om et pengeinstituts nøglemedarbejdere. Medarbejderne var over en periode fratrådt efter egen eller virksomhedens opsigelse. De gjorde i den forbindelse krav på bonus fra to forskellige ordninger; dels fra en såkaldt partnerbonusordning, dels fra en generel bonusordning.

Parternes uenighed drejede sig ikke om, hvorvidt der principielt var krav på bonus - men kun om, hvordan bonus skulle opgøres.

Den konkrete sag

Den konkrete sag drejede sig om medarbejderen A, som var blevet opsagt den 17. november 2009 til fratræden med udgangen af juli måned 2010. Han gjorde krav på bonus efter begge ordninger - fuldt ud for opsigelsesåret 2009 og forholdsmæssigt for fratrædelsesåret 2010.

A's sag var prøvesag for en række andre medarbejderes tilsvarende krav. A havde til almindelig forfaldstid modtaget bonus efter den generelle ordning med 1,5 måneds løn, men ingen partnerbonus, idet resultatmålet ikke var nået på partnerbonusordningen og kun delvis nået på den generelle bonusordning.

Herefter rejste A krav på fuld bonus efter begge ordninger - og det var de krav, som Sø- og Handelsretten skulle tage stilling til.

Bonusordningerne

Partnerbonusordningen, som var en overbygning på den generelle bonusordning, gjaldt kun for særlige nøglemedarbejdere. Den generelle bonus gjaldt for alle medarbejdere ansat i det pågældende forretningsområde.

Partnerbonus blev (forenklet beskrevet) opgjort som en individuel fastsat procentdel af merindtjeningen - inden for et max. beløb. Merindtjeningen udgjorde årets resultat før skat, opgjort ifølge det interne regnskab i CFO, dog medregnet fordelte omkostninger som budgetterede omkostninger. Merindtjeningen skulle for det relevante regnskabsår udgøre mindst 48,5 mio. kr. for at udløse bonus. Negativ overskudsandel skulle efter aftalen overføres til modregning i de følgende års overskudsandel.

Den generelle bonus blev opgjort på grundlag af tre delmål - resultatmål, performancemål og kundetilfredshedsmål, som vægtede forskelligt. Resultatet før skat og før bonus skulle udgøre mindst 70 mio. kr. Bonus kunne max. udgøre tre måneders løn.

Medarbejderne havde for regnskabsårene 2007 og 2008 modtaget fuld bonus -både efter partnerbonusordningen og efter den generelle bonusordning.

A's argumentation

A mente, at det var i strid med funktionærlovens § 17 a, at der i beregningsgrundlaget for bonus blev fradraget afskrivninger på goodwill, omkostninger til opsagte medarbejdere og huslejeudgifter i forbindelse med opsagt lejemål. Herudover gjorde A gældende, at et af ham løbende ført regnskab dokumenterede, at bonusgrundlaget var til stede.

Virksomhedens argumentation

Heroverfor præciserede FA for virksomheden, at sagen ikke drejede sig om funktionærlovens § 17 a, idet det ikke var bestridt, at medarbejderen havde krav på bonus. Betingelserne for at udbetale bonus var imidlertid ikke opfyldt, fordi merindtjeningen opgjort i overensstemmelse med gældende regler lå under den aftalte minimumsindtjening. Ved opgørelsen heraf var det berettiget at fratrække periodiseret lønudgift til opsagte medarbejdere og huslejeudgifter til det opsagte lejemål samt at nedskrive goodwill på 49 mio. kr. til 0 kr. - hvilket var udgifter, som alle relaterede sig til det pågældende forretningsområde. Medarbejderne havde ikke en berettiget forventning om at modtage bonus på andet grundlag.

Sø- og Handelsrettens dom

Sø- og Handelsretten var i det hele enig med FA og konkluderede på det grundlag, at "det af (virksomheden) fremlagte regnskab skal danne grundlag for bonusberegningen for såvel den generelle bonus som partnerbonus. Da regnskabet for 2009 udviser et underskud, der ved beregningen af bonus skal overføres til 2010, tilkommer der ikke A noget bonusbeløb for disse år..."

Herefter blev virksomheden frifundet.

FA er særdeles tilfreds med at have opnået Sø- og Handelsrettens blåstempling af, at almindelige regnskabsregler og principper er afgørende for opgørelsen af bonusgrundlag - og ikke medarbejderens subjektive forventninger.