Afgørelse Medlemsservice

Ingen fortrinsret til gravid ansøger

En gravid kontorelev blev ikke fastansat efter endt uddannelse. Hun mente, at det skabte en formodning for, at det var fordi, hun var gravid - men det gav Højesteret hende ikke ret i

Når en arbejdsgiver skal besætte en ledig stilling, må der ikke lægges vægt på, om en ansøger er gravid. Hvis en tidligere positivt omtalt kvindelig elev ikke bliver tilbudt en af flere opslåede ledige stillinger, kan det virke påfaldende - især når hun er gravid.

Ingen fast ansættelse på grund af samarbejdsproblemer

Sagen handlede om en voksenelev, der havde været ansat hos arbejdsgiveren. Det var fra arbejdsgiverens side pointeret, at hun ikke kunne påregne fast ansættelse efter endt elevtid. Hun havde i sin elevtid fået positive evalueringer og søgte derfor en fast stilling, da arbejdsgiveren opslog fem ledige stillinger. Da stillingerne blev besat med andre ansøgere, indbragte kvinden sagen for retten som brud på ligebehandlingsloven.

Sagen kom først for Østre Landsret, hvor det fra kvindens side blev gjort gældende, at grunden til, at hun ikke var blevet fastansat, skyldtes, at hun var gravid. Arbejdsgiveren afviste, at det skulle være tilfældet og henviste til, at hun i elevtiden havde givet anledning til samarbejdsproblemer.

I Østre Landsret vendte bevisbyrden

Østre Landsret fandt, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for, at arbejdsgiveren havde udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Fire ud af de fem afdelinger, hvor den tidligere voksenelev havde arbejdet som elev, havde nemlig givet hende gode evalueringer. Derfor var det arbejdsgiveren, der skulle bevise, at afskedigelsen ikke havde nogat gøre med graviditetssituationen.

Landsretten endte imidlertid med at slå fast, at kvindens graviditet ikke var årsagen til, at hun ikke fik stillingen. Under henvisning til vidneforklaringerne fandt Landsretten det godtgjort, at beslutningen om ikke at tilbyde hende en af stillingerne skyldtes, at man var blevet bekendt med, at hendes adfærd tidligere havde givet anledning til samarbejdsproblemer.

I Højesteret vendte bevisbyrden ikke

Sagen kom herefter for Højesteret, som imidlertid ikke fandt, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket en forskelsbehandling på grund af kvindens graviditet. Derfor var der ingen bevisbyrde at løfte for arbejdsgiveren. Højesteret anførte i dommen, at man – hvis man gav kvinden medhold i, at bevisbyrden var vendt – i praksis ville give alle gravide ansøgere til en stilling en uberettiget fortrinsstilling. I øvrigt anførte Højesteret, at det efter bevisførelsen var klart, at der ikke var sket forskelsbehandling - uanset hvilken bevisbyrderegel, der var blevet anvendt i den konkrete sag, ligesom det skøn, som arbejdsgiveren havde foretaget i forhold til ikke at ansætte kvinden, lå inden for det skøn, som en arbejdsgiver må foretage i en ansættelsessituation.

Hvad kan der udledes af dommen

Dommen, der er refereret i UfR 2012.3029H, understreger noget meget vigtigt for arbejdsgiverne; nemlig, at den omstændighed, at en ansøger til en stilling er gravid, ikke er nok til at skabe en formodning for forskelsbehandling. Som Højesteret slår fast i sin præmis, så ville det betyde, at alle gravide ansøgere fik en fortrinsstilling. Og så langt går beskyttelsen altså ikke.

Udgivet d. 26.11.2012