Afgørelse Medlemsservice

Ingen forskelsbehandling af medarbejder med handicap

Det var ikke forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven, at en medarbejder med handicap blev opsagt, fordi hun kun ville overgå til ansættelse i fleksjob på overenskomstmæssige vilkår

Vestre Landsret har i en dom af 27. marts 2014 frifundet en arbejdsgiver i en sag om, hvorvidt en handicappet medarbejder var forskelsbehandlet på grund af handicap.

Sagen

F, der ubestridt var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, blev i 2010 ansat som administrativ medarbejder i en virksomhed. Ansættelsen var omfattet af den såkaldte ”isbryderordning”, hvor arbejdsgiver fik refunderet en betydelig del af lønnen og var, på linje med de øvrige ansættelser i virksomheden, ikke omfattet af en overenskomst .

Virksomheden måtte under ansættelsen løbende tilpasse F’s arbejdsopgaver og kontorforhold for at imødekomme hendes særlige behov, ligesom virksomheden også accepterede en nedsættelse af den ugentlige arbejdstid fra 37 timer til 20 timer. I forbindelse med ophøret af ”isbryderordningen” undersøgte virksomheden og F mulighederne for, at F kunne fortsætte i virksomheden i et fleksjob. F fik i den forbindelse bevilget et fleksjob af kommunen på sine hidtidige ansættelsesvilkår.

Da de hidtidige ansættelsesvilkår ikke var overenskomstmæssige, ønskede virksomheden at få afklaret, om det var i strid med beskæftigelsesindsatslovens § 72, stk. 1, at lade F fortsætte i fleksjob på disse vilkår. I henhold til beskæftigelsesindsatslovens § 72, stk. 1, skal personer i fleksjob aflønnes på overenskomstmæssige vilkår, ligesom øvrige ansættelsesvilkår også skal være i overensstemmelse med den relevante overenskomst. Derfor blev der holdt et møde mellem virksomheden, kommunen og HK, hvor spørgsmålet blev drøftet. Mødet resulterede i, at F, efter aftale med HK, blev afskediget med tre måneders varsel. I opsigelsesperioden var F ansat i fleksjob.

Afgørelsen

Landsretten lagde til grund for sin afgørelse, at virksomheden ikke ønskede at afskedige F, men derimod ønskede at fortsætte ansættelsen på de hidtidige vilkår i det fleksjob, som kommunen havde bevilget. Dette blev umuliggjort med HK's tilkendegivelse af, at man anså dette for at være i strid med beskæftigelsesindsatslovens § 72, stk. 1. Det  betød, at virksomheden blev nødsaget til at afskedige F, hvis virksomheden ikke ville ansætte hende i fleksjob på overenskomstmæssige vilkår. Det blev ligeledes lagt til grund for afgørelsen, at F kun ønskede at fortsætte i fleksjob på overenskomstmæssige vilkår.

Landsretten fandt herefter ikke, at det var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, at virksomheden afskedigede F efter hendes eget ønske og efter aftale med HK, fordi virksomheden ikke ønskede at indgå en fleksjobaftale på overenskomstmæssige vilkår.

Landsretten fandt heller ikke, at der var sket en tilsidesættelse af arbejdsgivers tilpasningsforpligtelse som følge af forskelsbehandlingslovens § 2a, da virksomheden forud for afskedigelsen havde tilpasset arbejdsforholdene i forhold til F’s funktionsnedsættelse, herunder nedsat arbejdstiden. 

Da F således ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet forskelsbehandlet, havde hun ikke krav på godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7.

Udgivet d. 29.8.2014