Afgørelse Medlemsservice

Husk at gravide m.v. skal tilbydes omplacering

En opsagt gravid kvinde skulle have været gjort opmærksom på en stilling, der blev ledig efter opsigelsen, men inden udløbet af medarbejderens opsigelsesperiode. Resultat: Knap 300.000 kr. i godtgørelse

Baggrund

Ligebehandlingslovens § 9 beskytter bl.a. medarbejdere mod at blive afskediget, fordi de har fremsat ønske om eller har været på barsels- eller forældreorlov eller ”i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption”.

En virksomhed iværksatte i sommeren 2011 en besparelsesplan, der også indebar afskedigelser. I den forbindelse satte ledelsen navn på de fem medarbejdere, som skulle afskediges. Blandt de fem medarbejdere var en kvindelig markedsføringskoordinator, som to uger senere meddelte sin leder, at hun var gravid. Hun var blevet ansat i august 2010.

I slutningen af november 2011 blev kvinden opsagt til fratræden i februar 2012.

I opsigelsesperioden søgte virksomheden bl.a. efter en akademisk medarbejder til en tidsbegrænset stilling i en anden enhed end den, kvinden havde arbejdet i.

Kvindens fagforening anlagde sag og krævede godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingsloven, idet man henviste til, at kvinden skulle have været omplaceret, herunder til den ledige, tidsbegrænsede stilling.

Dommen

Vestre Landsret fandt, at virksomheden havde bevist, at beslutningen om at afskedige kvinden var truffet, før virksomheden fik viden om, at hun var gravid. Landsretten udtalte herefter generelt, at en arbejdsgiver har pligt til at sørge for omplacering af en medarbejder, der er omfattet af ligebehandlingslovens § 9 - og præciserede, at denne omplaceringspligt gælder helt frem til udløbet af opsigelsesperioden.

Det betød konkret, at virksomheden skulle have gjort kvinden opmærksom på den ledige, tidsbegrænsede stilling, selvom den først blev slået op ca. to måneder efter, at kvinden var opsagt.

Landsretten tilkendte derfor kvinden en godtgørelse på 9 måneders løn, svarende til ca. 270.000 kr.

Hvad viser dommen?

Vurderingen af, at virksomheden ikke havde afskediget kvinden på grund af graviditet, forekommer helt rigtig og i tråd med eksisterende teori og praksis. FA er også enig i, at der gælder en omplaceringspligt.

Det forekommer dog meget vidtgående, at Vestre Landsret udstrækker omplaceringspligten til at gælde i hele opsigelsesperioden. Afgørelsen karambolerer på dette punkt generelt med det almindelige princip om, at det er forholdene på opsigelsestidspunktet, der er afgørende, og helt konkret karambolerer afgørelsen med landsrettens vurdering af, at selve opsigelsen ikke skyldtes graviditeten.

Indtil Højesteret måtte få lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet, anbefaler FA sine medlemmer at være opmærksomme på omplaceringsmulighederne helt frem til fratrædelsestidspunktet.

Udgivet d. 10.10.2014