Nyhed

Her skal regeringen sætte ind over for EU-overimplementering

FA havde den 4. august et indlæg i Altinget med det budskab, at regeringen bør genindføre 70 års-reglen og folkepensionsbestemmelsen i funktionærloven

Det nye regeringsgrundlag lægger op til et opgør med overimplementering af EU-regler. Erhvervs- og vækstministeren skal stå i spidsen for et regeringsudvalg med ”styrket fokus på at undgå unødigt restriktive regler til skade for danske virksomheder og arbejdspladser”.

Der er nok at tage fat på, og det er ikke tilstrækkeligt kun at se fremad. Det er nødvendigt også at se tilbage. Den tidligere regering nåede nemlig kort før ”lukketid” at få vedtaget to lovændringer, som aldrig burde være blevet vedtaget. Det planlagte opgør kan derfor passende starte med en oprydning.

70 års-aftalen

Den ene ændring drejer sig om forskelsbehandlingsloven, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere har mulighed for at aftale, at ansættelsesforholdet ophører ”automatisk”, når lønmodtageren fylder 70 år.

Den bestemmelse blev med et pennestrøg afskaffet pr. 1. januar 2016. Og den blev afskaffet på et forkert grundlag.

Ifølge den daværende regering ville 70 års-aftalen udgøre en ”… barriere, som forhindrer visse lønmodtagergrupper fra at deltage på arbejdsmarkedet”. Med andre ord: Reglen var udtryk for aldersdiskrimination.

FA støtter naturligvis fuldt og helt forskelsbehandlingslovens grundlæggende princip om, at medarbejdere ikke må diskrimineres – hverken på grund af alder eller andet. Men 70 års-aftalen har intet med diskrimination at gøre. Det har EU-Domstolen i flere sammenhænge bekræftet.

Men hvad værre er, så er reglen en markant forringelse af både arbejdsgiveres og lønmodtageres mulighed for at afslutte et arbejdsliv på værdig vis. Netop det synspunkt har spillet en stor rolle for EU-Domstolen i de afgørelser, hvor domstolen har sagt god for en automatisk fratrædelsesalder.

Hvis der ikke findes en automatisk fratrædelsesalder, er en afskedigelse nemlig det eneste alternativ, når en arbejdsgiver har brug for at afslutte et ansættelsesforhold. Den situation er hverken en 70-årig lønmodtager eller en arbejdsgiver tjent med.

Jamen vi har brug for også de 70-årige på arbejdsmarkedet, lyder argumentet! Og svaret er: Ja, det har vi. Men der er jo ikke noget, der hindrer en arbejdsgiver og en lønmodtager i at forlænge en 70 års-aftale til en 72 års-aftale, til en 75 års-aftale, eller hvad der nu måtte være ønskeligt.

Den tidligere regerings begrundelse for at ændre loven var helt uden realitet, fordi bestemmelsen ikke udgør aldersdiskrimination.

Men det er langt fra den eneste fejl. Redegørelsen til lovforslaget om de ”Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.” ignorerer således totalt de økonomiske konsekvenser af, at regeringen kort forinden havde fremsat forslag om at ændre funktionærlovens regler om fratrædelsesgodtgørelse. Efter ændringen har en medarbejder ret til en fratrædelsesgodtgørelse, også selvom medarbejderen går direkte på folkepension efter sin fratræden.

Afskaffelsen af 70 års-aftalen betød derfor også, at 70-årige funktionærer, der fremover afskediges, kan kræve en fratrædelsesgodtgørelse. Det er i sagens natur en ganske betydelig udgift, som erhvervslivet dermed pålægges.

Folkepensionister får også fratrædelsesgodtgørelse

Den anden ændring, som heller aldrig skulle have været vedtaget, drejer sig netop om denne bestemmelse i funktionærloven. Bestemmelsen giver en funktionær, der afskediges og har mindst 12 års anciennitet, krav på en fratrædelsesgodtgørelse. Tidligere gjaldt den regel ikke, hvis funktionæren ved fratrædelsen kunne overgå til folkepension.

Også denne ændring var affødt af bekymring for, om reglen var i strid med EU-rettens forbud mod aldersdiskrimination. Bekymringen viste sig at være aldeles unødig, for få dage efter lovens ikrafttræden afgjorde EU-Domstolen, at bestemmelsen var helt i orden.

Begge ændringer er udtryk for en unødvendig overimplementering, hvor lovgiver herudover helt har forsømt at beregne de økonomiske konsekvenser.

Lovændringerne kommer i sagens natur til at koste arbejdsgiverne mange penge. Men ændringerne kommer til at koste ekstra mange penge, fordi konsekvenserne i henholdsvis forskelsbehandlingsloven og funktionærloven aldrig blev vurderet i sammenhæng. Sådan noget kalder man normalt for lovsjusk.

Derfor lyder FA’s opfordring: Få genindført 70 års-reglen og folkepensionsbestemmelsen i funktionærloven. Og det kan kun gå for langsomt! 70 års-reglen træder i kraft 1. januar 2016, og inden da skal alle ansættelsesbeviser, som indeholder en aftale om fratræden ved det 70. år, være ændret. Den arbejdsopgave vil arbejdsgiverne meget gerne spares for – og meget gerne i tide!