Nyhed

Gode råd til forebyggelse af vold og trusler

BFA Finans har netop udgivet et sæt nye gode råd om forebyggelse og håndtering af vold og trusler.

Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø indenfor Finans (BFA Finans) har lanceret et sæt nye råd om forebyggelse og håndtering af vold og trusler.

De gode råd handler både om situationer med decideret korporligheder, fx slag og spark, men også om bl.a. trusler på distancen.

”Ingen skal finde sig vold eller trusler på arbejdspladsen. Derfor er det enormt vigtigt, at medarbejdere, der oplever det, med det samme kontakter ledelsen, så der kan blive taget hånd om situationen,” siger Morten Holm Bundgaard, arbejdsmiljøchef i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

Læs også: VIDEO: Arbejdsmiljødag havde fokus på digital chikane 

”I denne periode med udbredt hjemmearbejde er virksomhederne især opmærksomme på trusler, som medarbejderne kan få på distancen. Det er enormt grænseoverskridende at blive truet, og det er endnu mere grænseoverskridende at blive truet, når man arbejder hjemmefra, fordi man så er i eget hjem, når man trues,” fortsætter arbejdsmiljøchefen.

Publikationen ”Vold og trusler – håndtering og forebyggelse” kan hentes her.

I videoen nedenfor giver Morten Holm Bundgaard en opdatering på den seneste udvikling i tallene omkring vold og trusler i finanssektoren. 

Udgivet d. 23.2.2021

Nøgleord