Nyhed

Finansuddannelser er populære

Tæt på 65.000 unge blev lørdag tilbudt en plads på landets videregående uddannelser. Flere end 2.200 af dem er blevet tilbudt plads på finansuddannelserne.

De videregående finansuddannelser er stadig populære blandt de uddannelsessøgende. Det viser en opgørelse over optaget på landets videregående uddannelser for 2018, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har offentliggjort.

Ifølge opgørelsen er 1.463 unge blevet optaget på finansøkonomuddannelsen i år. Det tilsvarende antal var sidste år 1.444. For uddannelsen til finansbachelor er tallene 784 i år mod 730 sidste år.

”Langt størstedelen af de studerende på finansøkonom og -bacheloruddannelserne finder job hos vores medlemsvirksomheder, når de har eksamensbeviset i hånden. Derfor er vi naturligvis glade for, at så mange uddannelsessøgende igen i år har valgt at sætte kryds ud for uddannelserne,” siger Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).  

I alt er 64.943 uddannelsessøgende blevet optaget på en videregående uddannelse i år.

Læs mere på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

Udgivet d. 30.7.2018

Nøgleord