Afgørelse Medlemsservice

Fastholdelsesbonus skulle udbetales efter funktionærlovens § 17a

I sin afgørelse af 27. maj 2016 slog Sø- og Handelsretten fast, at en fastholdelsesbonus var omfattet af funktionærlovens § 17a, og at bonus derfor skulle udbetales ligefrem proportionalt i stedet for progressivt i perioden indtil fratræden. Bonusaftalen var indgået for en treårig periode i forbindelse med, at virksomheden var blevet opkøbt.

En ledende medarbejder i en medicinalvirksomhed blev efter aftale den 1. januar 2013 omfattet af en treårig fastholdelsesbonusordning, som skulle være gældende frem til den 31. december 2015. Bonusordningen blev indført i forbindelse med, at virksomheden var blevet opkøbt, og fordi man som led i en integrationsproces ønskede at fastholde visse kernemedarbejdere. Medarbejderen fratrådte herefter sin stilling 22 måneder inde i den treårige periode.

Bonusordningen var konstrueret således, at bonus optjentes progressivt på grundlag af et pointsystem, hvorefter medarbejderne blev tildelt flere point pr. måned, jo større en del af bonusperioden de havde været ansat.

I forbindelse med fratræden udbetalte virksomheden derfor bonus, som var beregnet i henhold til det aftalte progressive pointsystem. Medarbejderen mente dog, at han var berettiget til en forholdsmæssig del af den samlede bonus for perioden beregnet ud fra de 22 ud af samlet 36 måneder, han havde været ansat.

Sø- og Handelsretten skulle derfor tage stilling til to spørgsmål. For det første, om den aftalte fastholdelsesbonus var omfattet af lønbegrebet i funktionærlovens § 17a. For det andet, om den aftalte optjeningsordning, som var baseret på et progressivt pointsystem, i givet fald var i strid med § 17a.

I en tidligere afgørelse, U2012.1315H, kom Højesteret frem til, at en fastholdelsesbonus, som blev ydet i forbindelse med nedlukning af en virksomhed og med det specifikke formål at fastholde en række medarbejdere, der ellers ville have et betydeligt incitament til at søge anden beskæftigelse, i den konkrete sag ikke var omfattet af funktionærlovens § 17a. Afgørelsen var begrundet i de særlige omstændigheder i sagen.

Medicinalvirksomheden i den aktuelle sag gjorde gældende, at fastholdelsesbonus, på samme måde som i Højesterets afgørelse fra 2012, ikke skulle anses for omfattet af funktionærlovens § 17a. Medarbejderen gjorde omvendt gældende, at dette synspunkt ville betyde, at virksomheder via progressiv optjening af bonus ville få mulighed for generelt at kunne undgå at betale forholdsmæssig bonus som ellers fastsat i § 17a.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Sø- og Handelsretten vurderede for det første, at den aftalte fastholdelsesbonus var omfattet af lønbegrebet i funktionærlovens § 17a. De meget snævre undtagelsesmuligheder, som blev fastlagt af Højesteret i U2012.1315H, fandt ikke anvendelse i den aktuelle sag. Sø- og Handelsretten lagde vægt på, at bonus efter aftalens indhold afhang af en præstationsbaseret evaluering, af bonuspuljens størrelse og af den enkelte medarbejders anciennitet.

For det andet slog retten fast, at bonusordningens progressive optjeningssystem var i strid med funktionærlovens § 17a. Dermed havde medarbejderen krav på forholdsmæssig tildeling beregnet ud fra de 22 måneder ud af den samlede bonusperiode på 36 måneder, som han havde været ansat.

Sø- og Handelsrettens dom er anket til Højesteret.

FA bemærker

På baggrund af Højesterets afgørelse i U2012.1315H er det muligt under helt særlige betingelser at tildele en fastholdelsesbonus, som ikke er omfattet af reglerne i funktionærlovens § 17a om forholdsmæssig tildeling. Sø- og Handelsrettens afgørelse i den aktuelle sag bekræfter dog, at der er tale om en forholdsvis snæver undtagelse fra § 17a, som kun kan finde anvendelse, hvis særlige driftsmæssige omstændigheder kan begrunde det.

Udgivet d. 6.9.2016