Jobopslag

FA søger politisk konsulent

Brænder du for uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik? Og er dit politiske boldøje fokuseret, dine analytiske evner knivskarpe og dine erfaringer med at skabe relationer gode, så er du måske vores ny kollega.

I Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) søger vi en politisk konsulent, der som en naturlig del af sit DNA kender forskellen på VEU, AMU og AUB, og som brænder for at arbejde med interessevaretagelse på den uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske arena.  

Vores nye politiske konsulent skal sammen med 6 kolleger i området for Politik og Analyse drive FA’s interessevaretagelse inden for uddannelse og arbejdsmarked på vegne af vores 170 medlemsvirksomheder.

Det er derfor vigtigt, at vores nye konsulent er dygtig til at researche og analysere, se strategiske udfordringer og finde løsninger på dem. Ligesom politisk tæft og kendskab til de bureaukratiske spilleregler er nødvendige.

Om dig

Dine faglige kvalifikationer:

  • Du har en relevant akademisk uddannelse f.eks. cand.scient.pol, cand.polit. eller cand.scient.adm.
  • Du har erfaring fra relevant politisk organisation, medlemsorganisation eller relevant ministerium
  • Du har erfaring med politikudvikling og udarbejdelse af udspil og notater
  • Du har politisk tæft og kan agere strategisk til fremme af FA’s mål
  • Du kan hurtigt sætte dig ind i komplekst stof og danne en holdning på baggrund af dette

Dine personlige kvalifikationer:

  • Du tager ansvar og arbejder proaktivt med blik for politiske muligheder og løsninger
  • Du er metodisk velfunderet og arbejder struktureret, analytisk og strategisk
  • Du kan drive egne projekter og opgaver
  • Du er udadvendt, opsøgende og god til at opbygge relationer.

Til gengæld tilbyder vi:

  • En varieret, udadvendt og travl arbejdsdag
  • Muligheden for at sætte dagsordenen om fremtidens arbejdsmarked
  • Engagerede og kompetente kolleger på en arbejdsplads i hjertet af København
  • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Nadeem Farooq på telefon 3030 6730 eller via mail: nfa@fanet.dk.

Vi skal have din ansøgning, eksamensbeviser og CV tilsendt på jmp@fanet.dk senest 6. august 2018. Vi holder ansættelsessamtaler i løbet af august, og vi ønsker stillingen besat pr. 1. oktober 2018.

FA opfordrer alle interesserede til at søge stillingen. FA er hovedorganisation og arbejdsgiverforening for finanssektoren.

Vores medlemsvirksomheder har tilsammen over 60.000 medarbejdere. Læs mere om os på fanet.dk.

Udgivet d. 12.6.2018

Nøgleord