Afgørelse Medlemsservice

En overenskomstregel om en afgangsalder på 67 år er ok

En afgangsalder på 67 år i en overenskomst var ikke aldersdiskrimination - og reglen kunne derfor lovligt opretholdes

Højesteret har den 27. august 2013 afsagt dom i en sag om, hvorvidt det var i strid med forskelsbehandlingsloven at have en pligtig afgangsalder på 67 år i en overenskomstbestemmelse.

Sagen

I en kollektiv overenskomst var det aftalt, at medarbejdere der var omfattet af overenskomsten automatisk skulle fratræde ved udgangen af den måned, hvor de fyldte 67 år. En af de medarbejdere, som var omfattet af overenskomsten, mente, at bestemmelsen var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod aldersdiskrimination. Bestemmelsen var indført i overenskomsten før det EU-retlige forbud mod aldersdiskrimination blev indført i forskelsbehandlingsloven.

Medarbejderen mente, at bestemmelsen udgjorde direkte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens §§ 2, stk. 1, jf. 5 a, stk. 1, og at denne forskelsbehandling ikke kunne retfærdiggøres.

Det følger blandt andet af forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, at arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere ved afskedigelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Desuden følger det af forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 1, at bestemmelser i kollektive overenskomster, som er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling i § 2, er ugyldige.

Arbejdsgiveren henviste til, at aldersgrænsen var lovlig efter lovens § 5a, stk. 3, som giver mulighed for at opretholde gældende aldersgrænser i kollektive overenskomster. Det kræver dog, at disse aldersgrænser er "objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige".

Dommen

Højesteret anførte, at overenskomstbestemmelsens formål var at få en mere hensigtsmæssig aldersfordeling samt at opnå en nødvendig reduktion af arbejdsstyrken gennem aldersbetinget afgang fremfor afskedigelser.

Højesteret fandt på den baggrund, og på linje med EU-domstolens forståelse af det bagvedliggende EU-direktiv, at overenskomstbestemmelsen var objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål. Desuden fandt Højesteret, at bestemmelsen var et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til at opnå målene.

Derfor afgjorde Højesteret, at aldersgrænsen i den kollektive overenskomst kunne opretholdes - og den var altså ikke i strid med forskelsbehandlingsloven.