Afgørelse Medlemsservice

Deltidsloven beskytter også mod afskedigelse

En klinikassistent med 15 års anciennitet, der blev opsagt efter at have afslået at gå op på fuld tid, fik en godtgørelse ‎på 3 måneders løn i Højesteret

Medarbejdere på deltid er beskyttet mod forskelsbehandling efter deltidsloven; blandt andet gælder der såkaldt delt bevisbyrde. Det betyder, at hvis medarbejderen påviser faktiske ‎omstændigheder, der tyder på, at opsigelsen er begrundet i medarbejderens ønske om ‎deltid, så skal arbejdsgiveren bevise, at det ikke var tilfældet.

Højesteret har forholdt sig til loven og bevisbyrdereglerne i denne sag.

Hvem skulle varsles op i tid?

To tandlæger, der i fællesskab drev en klinik, havde behov for at øge antallet af ‎klinikassistenttimer, da klinikken skulle ISO-certificeres, klinikkens tandplejer kom retur ‎fra barsel, og den ene tandlæge ønskede at arbejde mere. Der var ansat i alt fire ‎klinikassistenter, der alle arbejdede på deltid. For at opnå det ekstra antal timer, der var ‎nødvendige, varslede tandlægerne den klinikassistent, der arbejdede færrest timer, op i ‎tid fra 24 timer om ugen til 37 timer om ugen. ‎

Klinikassistenten meddelte, at hun ikke ønskede at gå op i tid til 37 timer, men hun kunne måske strække sig til 30 timer. Hun blev herefter afskediget - og der blev ansat en anden på fuld tid. Klinikassistenten mente, at afskedigelsen var i strid med deltidsloven. ‎Tandlægerne ‎mente derimod, at det var sagligt begrundet i hensynet til virksomhedens drift.

Sagen kørte igennem tre retsinstanser ‎og endte i Højesteret. ‎

Der var andre løsninger

Højesteret mente, at klinikassistenten havde påvist faktiske omstændigheder, der ‎skabte en formodning for forskelsbehandling, fordi hun var blevet opsagt, lige ‎efter at hun afslog et tilbud om at arbejde på fuld tid. Dermed vendte bevisbyrden, så ‎tandlægerne skulle bevise, at varslingen om, at klinikassistenten skulle arbejde fuld tid, var ‎sagligt begrundet i virksomhedens drift. ‎

Højesteret anerkendte, at tandlægerne havde behov for flere klinikassistenttimer. ‎Højesteret mente dog ikke, at tandlægerne havde bevist, at det ville være forbundet med ‎væsentlig ulempe eller uforholdsmæssige omkostninger, hvis behovet for yderligere ‎timer var blevet dækket på en anden måde, eventuelt ved ansættelse af en yderligere ‎klinikassistent på deltid. Tandlægerne havde heller ikke spurgt nogen af de øvrige klinikassistener om at gå op i tid. På den baggrund havde tandlægerne ikke løftet bevisbyrden, ‎og klinikassistenten blev derfor tilkendt en godtgørelse på 3 måneders løn for ‎overtrædelse af deltidsloven. ‎

Højesteret ændrede dermed dommen fra Østre Landsret, der frifandt tandlægerne.

Strenge krav til arbejdsgivers bevis

Afgørelsen, der er konkret begrundet, viser, at der stilles ret strenge krav til arbejdsgiverens bevis for, at det ikke er muligt at tilgodese virksomhedens ‎driftsmæssige behov på anden måde end ved at opsige en deltidsansat medarbejder, ‎der har afvist at gå op i tid.

Udgivet d. 26.11.2012