Afgørelse Medlemsservice

De første 11 domme er nu afsagt om § 2 a og alderspension

Otte funktionærer gik forgæves via landsretten for at få fratrædelsesgodtgørelse, mens tre andre funktionærer fik medhold i deres krav. Afgørende var, om de havde forfulgt deres erhvervsmæssige karriere

Østre Landsret tog den 24. april 2013 stilling til, om 11 medarbejdere, der var afskediget, havde krav på fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a. Efter bestemmelsen har funktionærer med en anciennitet på 12, 15 eller 18 år krav på fratrædelsesgodtgørelse svarende til 1, 2 eller 3 måneders løn.

Ole Andersen-dommen

Retten til godtgørelse mistes imidlertid, hvis funktionæren på fratrædelsestidspunktet kan oppebære arbejdsgiverbetalt alderspension - medmindre medarbejderen vælger at fortsætte sin erhvervsmæssige karriere og dermed udskyder overgangen til alderspension. Dette følger af den såkaldte Ole Andersen dom (U 2012.341V), som afgjorde, at det var i strid med forskelsbehandlingsloven, hvis funktionæren mistede retten til godtgørelse i den situation, hvor funktionæren ganske vist havde ret til at overgå til alderspension, men ikke ønskede dette, fordi funktionæren ville forfølge sin erhvervsmæssige karriere.

Sagen

Problemstillingen for Østre Landsret var først og fremmest at vurdere, hvad der skal til, for at man kan sige, at funktionæren har valgt at forfølge sin erhvervsmæssige karriere.

Otte funktionærer fik ingen godtgørelse

Funktionærerne, A og B, var begge tilkendt førtidspension. A overgik til førtidspension, da hun fratrådte sin stilling, mens B først var i arbejdsprøvning, inden hun blev førtidspensionist. Landsretten vurderede, at hverken A eller B havde søgt anden beskæftigelse, og dermed havde de ikke forfulgt deres erhvervsmæssige karriere. Resultatet blev, at ingen af dem havde ret til fratrædelsesgodtgørelse.

Funktionærerne C, D, E og F var alle gået på efterløn. Både C, D og E ønskede at forblive på arbejdsmarkedet efter deres opsigelse, mens F ikke vidste, hvor længe hun ønskede at blive på arbejdsmarkedet. C var tilmeldt jobcenteret og søgte syv stillinger, men gik på efterløn en måned efter sin fratræden. C og F modtager månedligt et beløb fra deres alderspension. D og F gik på efterløn dagen efter deres fratræden. E var sygemeldt i perioden mellem sin fratræden og starten på efterløn. Landsretten fandt heller ikke, at disse funktionærer havde forfulgt deres erhvervsmæssige karriere. Ingen af dem havde derfor krav på fratrædelsesgodtgørelse.

Funktionær G blev ved opsigelsen fritstillet. Indtil fratrædelsesdatoen, hvor han gik på efterløn, søgte han mellem 40 og 45 jobs. Sideløbende med sin efterløn arbejdede han 5-15 timer om ugen. Han var ikke tilknyttet en arbejdsformidling, og han havde fået sin arbejdsgiverbetalte alderspension til udbetaling. Selvom G havde søgt anden beskæftigelse, fandt retten ikke, at han havde forfulgt sin erhvervsmæssige karriere. Landsretten lagde vægt på, at han straks efter sin fratræden gik på efterløn og fik sin arbejdsgiverbetalte alderspension udbetalt. Derfor var der heller ingen fratrædelsesgodtgørelse til G.

Funktionær H overgik efter fratræden og en måned i fleksjob til fleksydelse. H havde ikke haft eller søgt arbejde efter opsigelsen, idet hun af helbredsmæssige årsager ikke var i stand hertil. H har fået sin alderspension udbetalt. Landsretten fandt, at da H ikke havde søgt arbejde, forfulgte hun ikke sin erhvervsmæssige karriere, og havde derfor ikke ret til fratrædelsesgodtgørelse. 

Tre funktionærer fik godtgørelse

Funktionær I havde ingen planer om at stoppe med at arbejde, inden hun blev opsagt. Hun søgte forskellige stillinger i opsigelsesperioden - men uden held. Efter sin fratræden overgik hun til efterløn. Sideløbende med efterlønnen havde hun i de første to måneder efter sin fratræden vikararbejde i begrænset omfang. Herefter blev hun ansat som tilkaldevikar på et plejecenter, hvor hun arbejdede cirka 600 timer årligt. I juli 2012 blev hun folkepensionist, men fortsatte som tilkaldevikar. Siden I blev folkepensionist har I modtaget sin alderspension.

Funktionær J havde heller ingen planer om at stoppe på arbejdsmarkedet. Hun tilmeldte sig cirka en måned efter sin fratræden til arbejdsformidlingen, og i de 4½ måned hun var ledig, søgte hun mellem 20 og 30 jobs. Da hun ikke ønskede at komme i jobtræning, valgte hun at gå på efterløn. Nu modtager J folkepension og alderspension.

Landsretten fandt, at funktionær I og J havde søgt anden beskæftigelse, og dermed havde forfulgt deres erhvervsmæssige karriere. De havde derfor ret til fratrædelsesgodtgørelse.

Heller ikke funktionær K havde planer om at stoppe på arbejdsmarkedet. Både før og efter opsigelsen og fratrædelsen var han imidlertid sygemeldt, idet han afventede en operation, hvorefter han ville i arbejde igen. Efter operationen kom han i arbejdsprøvning og blev bevilliget et fleksjob.

Funktionær K fandtes også at have forfulgt sin erhvervsmæssige karriere ved at være i arbejdsprøvning, og han havde derfor ret til fratrædelsesgodtgørelse.

FA mener

Dommene løser nogle få af de mange, mange detailsituationer, som der er behov for at få afklaret.

Dommene viser således, at det ved vurderingen af, om man kan siges at have forfulgt sin erhvervsmæssige karriere, er afgørende, om man har søgt anden beskæftigelse, at medarbejderens intention eller ønske om at forfølge sin erhvervsmæssige karriere ikke er nok, idet det også kræves, at der ageres, at det i tilfælde af sygdom kan være tilstrækkeligt at deltage i arbejdsprøvning, og at man kan miste retten til godtgørelse, hvis funktionæren efter sin fratræden går på efterløn og oppebærer sin arbejdsgiverbetalte alderspension - selvom medarbejderen har søgt anden beskæftigelse.

Dommene forventes anket til Højesteret. Herudover afventes der fortsat domme i et betydeligt antal sager. Men: Selv efter afgørelsen af disse mange sager, vil der givetvis henstå uafklarede situationer. Det havde været hensigsmæssigt, om der i stedet var taget hånd om fortolkningen via en ændring af funktionærlovens § 2 a, stk. 3.

Udgivet d. 7.5.2013