Afgørelse Medlemsservice

Alkoholisme var ikke et handicap

En medarbejder, som havde et alkoholproblem, blev bortvist efter at have fejlbehandlet en patient. Østre Landsret afgjorde, at bortvisningen var lovlig og ikke udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap

En kvindelig tandplejer havde igennem flere år haft problemer med sit alkoholforbrug. Problemet var kendt af arbejdsgiveren, idet problemet havde været drøftet ved blandt andet MUS-samtaler, og kvinden havde også på et tidspunkt været på et behandlingsophold i 6 uger.

I forbindelse med en tandrensning på en ung mand forvoldte hun skade på manden, fordi hendes hænder rystede voldsomt. Hun tog i den forbindelse en kort pause undervejs. Det var uklart, om hun havde indtaget alkohol før tandrensningen eller under sin pause.

Mandens forældre klagede over behandlingen, og i hvert fald én kollega fortalte arbejdsgiveren, at tandplejeren havde lugtet af alkohol. Tandplejeren blev derfor bortvist.

Parternes synspunkter

Tandplejeren gjorde via sin faglige organisation gældende, at hendes alkoholafhængighed var et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven, og at bortvisningen reelt var begrundet deri.

Derudover gjorde hun gældende, at bortvisningen var uberettiget.

Hun krævede derfor løn i opsigelsesperioden samt godtgørelse for overtrædelse af loven, ialt ca. 674.000 kr.

Tandklinikken afviste kravet og anførte, at tandplejeren ikke havde et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven. Bortvisningen var lovligt begrundet i, at hun som følge af sit alkoholproblem havde fejlbehandlet en patient, selvom det var indskærpet for hende, at hun skulle få styr på sit alkoholproblem.

Landsrettens dom

Østre Landsret gav arbejdsgiveren medhold: Selvom tandplejeren i en årrække havde haft et overforbrug af alkohol, var der ikke påvist forhold eller episoder, der viste, at hendes funktionsevne var "mere varigt nedsat". Hun var derfor ikke handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand.

Selve bortvisningen var også berettiget, da tandplejeren var så spirituspåvirket, at hun ikke havde kunnet udføre sit arbejde. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at arbejdsgiveren -  omend mundtligt - havde tilkendegivet over for tandplejeren, at ansættelsen ville ophøre, hvis hun arbejdede i alkoholpåvirket tilstand.

FA mener

Ikke mindst siden EU-domstolens afgørelse af 11. april 2013 i sagerne om Ring/Werge har grænserne for handicap i forskelsbehandlingsloven været diskuteret. Denne sag er et eksempel på den vanskelige afgrænsning, domstolene skal foretage.

Ud fra oplysningerne i sagen er der næppe tvivl om, at kvinden havde et alkoholproblem. Det afgørende er imidlertid, at det ikke generelt havde påvirket hendes evne til at udføre arbejdet. Omvendt kan dommen nok ikke udlægges sådan, at alkoholisme eller lignende lidelser ikke kan være et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven, hvis der er tale om lægeligt diagnosticerede lidelser, som medfører en begræsning, der hindrer medarbejderen i at udføre arbejdet. 

FA har i øvrigt fået oplyst, at fagforeningen ikke forventes at anke dommen til Højesteret.