Afgørelse Medlemsservice

Aldersgraduerede pensionsbidrag var ikke aldersdiskrimination

Pensionsordning med aldersgraduerede bidrag var ikke i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder.

Højesteret afsagde den 12. november 2015 dom i en sag om, hvorvidt en aldersgraduerende pensionsordning var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder.

Baggrund

I sagen var der tale om en medarbejder A, som havde været ansat som kundeservicemedarbejder hos en virksomhed fra november 2007. A var ved sin ansættelse 29 år.
Det fremgik af medarbejderens ansættelseskontrakt, at virksomheden  havde en aldergradueret pensionsordning.
Pensionsordningen var som følgende:

Under 35 år: Medarbejderandel 3 % og virksomheden 6 %.
Fra 35-44 år: Medarbejderandel 4% og virksomheden 8%.
Over 45 år: Medarbejderandel 5% og virksomheden 10%.

A var som følge af sin alder indsat på den ordning, der omfattede ansatte under 35 år.

A opsagde sin stilling til fratræden den 31. oktober 2008.

Medarbejderens fagforening HK nedlagde på vegne af A påstand om godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. Den mente, at medarbejderen alene på grund af sin alder fik dårligere vilkår end sine kolleger.

Dommen

Reglerne om forskelsbehandling på grund af alder stammer fra et EU-direktiv, og sagen blev derfor henvist til EU-domstolen. Den skulle svare på, om en pensionsordning med aldersgraduerede pensionsbidrag kunne udgøre forskelsbehandling på grund af alder.

EU-domstolen afgjorde den 26. september 2013, at en pensionsordning med aldersgraduerede pensionsbidrag ikke var i strid med direktivets forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, hvis den ulige behandling på grund af alder er hensigtsmæssig og nødvendig for at opfylde et legitimt formål. Det var op til de danske domstole at afgøre, om den ulige behandling konkret kunne retfærdiggøres.

Højesteret udtalte, at der efter sagens forelæggelse for EU-domstolen var lagt til grund, at aldergraduering af pensionsbidrag ikke er omfattet af beskæftigelsesdirektivets forbud efter artikel 2, men kan være lovligt efter artikel 6 stk. 1. Af undtagelsesbestemmelsen i direktivets artikel 6 fremgår det, at medlemsstaterne kan bestemme, at ulige behandling på grund af alder ikke udgør forskelsbehandling, hvis den er objektivt og rimelig begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af national ret.

Højesteret vurderede, at der i sagen var tale om en pensionsordning, som forfulgte et legitimt formål, samt at pensionsordningen ikke gik videre end nødvendigt. Højesteret henviste navnlig til, at ordningen inddrager de yngre medarbejdere i pensionsordningen, samtidig med at de som følge af den lave medarbejderbidragssats har en større del af deres løn til rådighed. Alternativet var, at de yngre medarbejdere slet ikke var omfattet af ordningen, hvilket også ville have været en mulighed. Ved den valgte løsning kom de yngre medarbejdere med i ordningen, men på andre vilkår.

Højesteret tiltrådte Landsrettens afgørelse.

FA bemærker

Højesteret giver i sin afgørelse af sagen en tilkendegivelse af, at visse former for ulige behandling på baggrund af alder kan være i overensstemmelse med EU-retten. Dette vil være tilfældet, såfremt at den pågældende ordning forfølger et legitimt formål og ikke går ud over det nødvendige.

FA har i bl.a. Forsikringsoverenskomsten med DFL en vis aldersgraduering af pensionsbidragene. Selvom det ikke var den ordning, Højesteret tog stilling til, vurderer FA, at også sådanne ordninger kan opretholdes.

Udgivet d. 17.11.2015

Nøgleord