Nyhed

Aftale om ret til tidlig pension på plads

Et flertal i Folketinget har natten til lørdag indgået aftale om ret til tidlig pension. I aftalen er særskatten til finanssektoren endt på et mindre niveau end i regeringens udspil.

Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti indgik natten til lørdag en aftale om ret til tidlig pension.

En del af finansieringen skal komme fra en særskat, der pålægges finanssektoren fra 2023.

Af aftalen fremgår det, at finanssektoren i 2023 skal betale 1,55 milliarder kroner i særskat stigende til knap 2 milliarder kroner fra 2024. Dermed ender særskatten på et lavere niveau end de 2,35 milliarder kroner, regeringen oprindeligt havde foreslået.

Samtidig fremgår det af aftalen, at et påviseligt større skatteprovenu fra effekten af øget brug af digitale salgsregistreringssystemer fra 2024 skal reducere den særskat, som finanssektoren pålægges og styrke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø.

”Vi er naturligvis tilfredse med, at særskatten bliver mindre for vores medlemsvirksomheder, end den var i regeringens oprindelig forslag. Men jeg mener stadig, at skatten er dybt urimelig, og at det er yderst uhensigtsmæssigt lave en aftale, der trækker arbejdskraft ud af arbejdsmarkedet. Særskatten bryder direkte med den lange tradition, vi har i Danmark med, at velfærdsordninger finansieres bredt og ikke af enkelte sektorer,” siger Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

Reduktionen af særskatten skyldes bl.a., at partierne har valgt at finansiere en del af retten til tidlig pension med midler fra den aktive arbejdsmarkedspolitik. Konkret overføres 0,8 milliarder kroner fra den aktive arbejdsmarkedspolitik til finansiering af ret til tidlig pension i 2023.

”Det giver rigtig god mening, fordi mange af ordningerne i arbejdsmarkedspolitikken er ineffektive og hverken skaber tilstrækkelig værdi for den enkelte ledige eller for samfundet,” siger Mariane Dissing.

Aftalens hovedpunkter

  • Retten til tidlig pension baseres på anciennitet på arbejdsmarkedet som objektivt kriterie.
  • Personer, som opfylder et krav til anciennitet på arbejdsmarkedet, kan opnå ret til tidlig pension enten 1, 2 eller 3 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
  • Tid på arbejdsmarkedet opgøres som perioder i beskæftigelse (herunder støttet beskæftigelse og beskæftigelse med løntilskud), på dagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, ledighedsydelse og praktik/skolepraktik.
  • Lønmodtagerbeskæftigelse deltidskorrigeres fra 18 år, så deltid ned til 18 timer om ugen sidestilles med fuld tid.
  • Uddannelse senere i livet tæller med i tid på arbejdsmarkedet.
  • Obligatoriske praktikperioder på SU-berettigede uddannelser tæller med i tid på arbejdsmarkedet.
  • Selvstændige får mulighed for at optjene ret til tidlig pension med en model hvor større overskud i et år kan flyttes til år med underskud. Der kan samlet flyttes anciennitet svarende til 5 år.
  • For perioden 1980-84 tildeles der anciennitet for ledighedsperioder, såfremt man i samme periode har været medlem af en a-kasse.
  • Ydelsesniveau for tidlig pension er på 13.550 kr. pr. måned før skat (2020-niveau), og er uafhængig af ægtefælle eller samlevers indkomst og formue.
  • Ydelsen sættes ned for personer med pensionsformuer svarende til mere end 2 mio. kr. og er helt aftrappet, hvis pensionsformuen overstiger ca. 5 mio. kr. Ved et serviceeftersyn af ordningen skal der ses på, om bundgrænserne for pensionsformuerne skal reguleres for senere årgange som følge af modningen af pensionsformuerne.
  • Det er muligt at have arbejdsindtægt på op til 24.000 kr. årligt før skat, uden at ydelsen sættes ned. Arbejdsindtægter over bundgrænsen medfører nedsættelse af ydelsen med 64 pct.
  • Efterlønsberettigede, som får tilkendt ret til tidlig pension, gives mulighed for, at de kan få udbetalt de indbetalte efterlønsbidrag kontant.
  • Desuden gives der mulighed for frivillig skattefri udmeldelse af efterlønsordningen i en begrænset periode for personer der ikke har nået efterlønsalderen pr. 1. januar 2022.
  • Der skal være et politisk serviceeftersyn af ordningen i 2030 med henblik på at vurdere, om udviklingen på arbejdsmarkedet har ændret forudsætningerne for ordningen, og om den fortsat omfatter de personer, den var tiltænkt. I 2022 vil ca. 8 ud af 10 af de berettigede til tidlig pension være ufaglærte eller faglærte.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Udgivet d. 10.10.2020

Nøgleord