Afgørelse Medlemsservice

ADHD var et handicap - 6 måneders løn i godtgørelse

En kvinde blev efter 4 dages ansættelse bortvist, fordi hun ikke havde oplyst, at hun havde ADHD. Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, og kostede arbejdsgiveren 6 måneders løn i godtgørelse

Højesteret har i en dom af 13. juni 2013 afgjort, at opsigelse i strid med forskelsbehandlingsloven skal opgøres på samme måde som i sager om ligebehandling. Det vil sige, at en opsigelse eller bortvisning af en nyansat medarbejder kan koste op til 6 måneders løn. Højesteret fandt i sagen også, at ADHD konkret udgjorde et handicap for den pågældende medarbejder.

Baggrund

En ung kvinde kom til jobsamtale hos et mindre advokatfirma. I samtalen deltog to sekretærer og advokaten der ejede firmaet. Mod slutningen af samtalen forlod advokaten og sekretærerne mødet, og sekretærerne kom tilbage og tilbød hende jobbet. Kvinden fortalte derefter de to sekretærer, at hun havde ADHD, og at hun var i behandling og havde det godt.

4 dage efter blev hun bortvist. I bortvisningsbrevet henviste advokaten til, at kvinden ikke havde oplyst om sin tilstand ved ansættelsen. Senere blev baggrunden for bortvisningen uddybet med, at kvinden pga. sin sygdom ville have svært ved at håndtere advokatfirmaets klienter, som ofte var psykisk ustabile og derfor meget krævende.

Kvinden krævede via sin fagforening løn i opsigelsesperioden samt godtgørelse efter foskelsbehandlingsloven under henvisning til, at hendes ADHD udgjorde et handicap.

Advokaten henviste bl.a. til, at kvinden ikke havde opfyldt sin pligt efter helbredsoplysningsloven til at oplyse om eventuelle sygdomme, der kunne få væsentlig betydning for ansættelsen.

Afgørelsen

Indledningsvis bemærkede Højesteret, at kvinden havde opfyldt sin forpligtelse efter helbredsoplysningsloven til at oplyse om eventuelle sygdomme, der kunne få væsentlig betydning for ansættelsen. Det var således nok, at hun havde nævnt det for de to sekretærer. Bortvisningen, der primært var begrundet i dette forhold, var derfor uberettiget.

Hvad angår spørgsmålet om handicap fandt Højesteret - ligesom Sø- og Handelsretten - at kvindens ADHD-lidelse konkret udgjorde et handicap, og at bortvisningen, der også henviste til lidelsen, derfor var udtryk for direkte forskelsbehandling efter forskelsbehandlingsloven.

Højesteret udtalte herefter mere generelt, at godtgørelse for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven bør udmåles efter de samme principper, som gælder for overtrædelse af ligebehandlingsloven ved afskedigelse i strid med ligebehandlingslovens § 9 om afskedigelse pga. graviditet, orlov mv.

Trods den korte ansættelse blev kvinden derfor tilkendt 6 måneders løn i godtgørelse foruden løn i opsigelsesperioden.

FA mener

Dommens resultat er ikke overraskende. Det bemærkes dog, at dommen ikke betyder, at enhver medarbejder med ADHD nødvendigvis er omfattet af forskelsbehandlingsloven, idet der findes mange grader af ADHD. Det er således nødvendigt at se på, hvor alvorlig lidelsen konkret er for den pågældende medarbejder. 

Vi har omtalt Sø- og Handelsrettens dom i sagen.