Nyhed

Åbent for tilmeldinger til Kompetencekonference 2021

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har åbnet for tilmeldinger til årets kompetencekonference, der løber af stablen 22. september.

Der er åbent for tilmeldinger til FA’s årlige kompetencekonference, der er den første større konference, FA holder fysisk, siden marts 2020, hvor corona-nedlukningen trådte i kraft. 

”Temaet for konferencen er fremtidens kompetencebehov i sektoren, og hvordan vi sikrer, at sektoren får opfyldt sit kompetencebehov,” fortæller politisk konsulent i FA, Søren Sass, der har arrangeret konferencen. 

Temaet er blevet aktualiseret af en analyse, som FA offentliggjorde i foråret 2021, der viser, at finanssektoren risikerer at mangle op mod 8.000 medarbejdere med videregående uddannelser allerede i 2025.   

”Vi har inviteret eksperter fra såvel sektoren, som fra uddannelsesverdenen og tænketanke til at gøre os klogere på, hvilke kompetencebehov vi som sektor kigger ind i, og hvordan vi i fællesskab kan sikre sektoren tilstrækkelig og velkvalificeret arbejdskraft i årene, der kommer,” fortsætter Søren Sass.

Ved konferencen vil der være oplæg fra Stine Vrang Elias, Tænketanken DEA, og fra Martin Grønbek Jensen, Digital Dogme. Derudover vil der være to paneldebatter med deltagere fra sektoren og fra uddannelsesverdenen.

Konferencen holdes 22. september i Finanssektorens Hus i København. Det sker i tidsrummet kl. 9.30-12.30. Alle kan deltage, men tilmelding er nødvendig. 

Læs mere og tilmeld dig og kollegerne her

 

 

 

 

 

 

Udgivet d. 18.8.2021

Nøgleord